2 Guns

Islandske Baltasar Kormákur må siges at være en alsidig instruktør.

Han er indstillet til Nordisk Råds Filmpris for den autentiske, islandske Dybet om en forlist fisker, der svømmer mod kysten gennem iskoldt vand. Filmen har dansk premiere i dag og henvender sig til publikummet i de popkorn-frie biografer.

Det kan man ikke påstå, at den 47-årige instruktørs anden premiereaktuelle film, 2 Guns,gør.

Tag bare filmens første fem minutter.

To mænd sætter ild til en lille støvet diner, så ansatte og gæster panisk flygter fra stedet. De to mænd bliver tilbage og ender i en diskussion om, hvor mange drikkepenge de skal lægge. I et adstadigt tempo når de lige ud af døren, inden spisestedet eksploderer bag dem, mens filmtitlen fryser fast i billedet til lyden af det øredøvende brag.

Sådan detoneres testosteronbomben i 2 Guns.

Vi er i det støvede Texas tæt op ad grænsen til Mexico, hvor Bobby (Denzel Washington) og Stig (Mark Wahlberg) futter dineren af i starten for at slette deres spor, inden de røver banken overfor. Planen er at stjæle tre millioner dollars i en bankboks fra en mexicansk narkobaron (Edward James Olmos), som har snydt det kriminelle makkerpar i en narkohandel.

Så forvirringen er stor, da makkerparret vader ud af banken med 43 millioner dollars og bagefter hver især opdager, at den anden arbejder undercover for myndighederne.

For i virkeligheden er Bobby narkostrømer, som skal bruge pengene som bevis for at fælde narkokartellet. Og Stig arbejder for søværnets efterretningstjeneste, der forsøger at likvidere ham efter røveriet, fordi cheferne har en helt anden lyssky dagsorden (i øvrigt nærmest en reprise af det, Mark Wahlberg blev udsat for af sine militærchefer i Shooter).

Ind fra sidelinjen kommer CIA, som i virkeligheden ejer de mange penge. Dem har de nemlig opkrævet fra kartellet for at se gennem fingre med deres brutale gesjæft. De dræber Bobbys politichef, og så står undercoverbetjenten pludselig med håret i postkassen som korrupt og efterlyst.

Herefter udvikler filmen sig til en katten efter musen-leg og en klassisk action-thriller, hvor der konstant vendes op og ned på, hvem der har overtaget.

For vores to hårdtslående og rapkæftede helte lader sig naturligvis ikke kue af hverken horder af mexicanske gangstere, søværnets skurke eller den korrupte CIA-psykopat Earl (Bill Paxton), der frygtindgydende går under kælenavnet ”Guds tæskehold”.

58-årige Bill Paxton træder i morbid karakter som en sand westernskurk med cowboyhat, overskæg og en seksløber i hånden. Han ynder at afhøre afhøre folk under et spil russisk roulette, og hver gang sker det – a la Samuel Jackson i Pulp Fiction – med en indøvet monolog, inden han trykker på aftrækkeren.

Nogle gange kan mere rationel tortur med tegnestifter dog også gøre det.

Denzel Washington slentrer roligt rundt med sin vanlige kølige og cool attitude til lydsidens funky bas, som var han en del af Danny Oceans crew fra Steven Soderberghs trilogi. Mark Wahlberg flekser som altid musklerne i sin stramme t-shirt og leverer den ene scene efter den anden til drengerøvenes lattermuskler.

Højdepunktet kommer, da han prutter ned i bagagerummet af en bil, for at få skurken, som ligger i rummet, til at tale.

De to skuespillere spiller underholdende ping pong med deres macho-replikker, mens Baltasar Kormákur konstant sørger for skuddueller, biljagter og øretæver. Videre sofistikeret er det dog ikke, og i længden kan skuespillerne ikke redde 2 Guns fra sin kludrede handling.

I sidste ende er der nok mere at hente i arthouse-biografen med Kormákurs islandske drama.