Anmeldelser

Birgitte Stærmoses opfølger til femten år gammelt portræt af krigens gadebørn i Kosovo tager med dem ind i et usikkert voksenliv og stirrer publikum uafrysteligt i øjnene.

Jason Statham har kun tre forskellige ansigtsudtryk, men det er alt rigeligt i effektiv hævn-thriller fyldt med opfindsom vold og fjollede bier.

Vor anmelder bliver så overrasket over dybden af følelser, erindring og ideologi, der kan gemmes i den smukkeste kvindemode, at han kniber en tåre.

Familieidyl på landet og menneskers lange og tætte bånd til naturen står for fald, når klimakrisen banker på døren.

Bodil Jørgensen folder sig ud i charmerende trekants-komediedrama om en kvinde, der inderligt længes mod fortidens letsindighed.

Dakota Johnson kæmper heroisk med tåkrummende replikker, et planløst plot og den værste skurk i hele Marvels filmunivers, som sagesløse Tahar Rahim må lægge krop til.

Vi bliver ikke meget klogere på Bob Marley i tonedøv og alt for pæn film, der forsøger at score kassen på reggae-legendens kærlighedsbudskab.

Matteo Garrone fortæller en uomgængelig historie om to unges flugt hen over det afrikanske kontinent, men han gør det med en opløftende eventyrlighed.

Dokumentar med Alex Honnold fra Oscar-vinderen Free Solo forener klatring, opdagelsesrejse og klimaforskning i den storslåede grønlandske natur.

Dansk ungdoms-thriller med effektive gys og god kemi mellem skuespillerne sender problematisk budskab om psykiatrien.

Nordisk eventyr om menneskedyret mellem klogskab og grådighed løftes op i nutidig børnehøjde med elskelige figurer og masser af tissejokes.

Andrew Haigh udfordrer forestillingen om, at homoseksualitet er bredt accepteret, med komplekst og hjerteskærende London-drama.

Matthew Vaughns gakkede action-komedie er lidt for afhængig af de spionklichéer, den selv gør tykt grin med.

I sin første film i et årti leverer mesteren Hayao Miyazaki ren filmmagi med historie om at have hjertet åbent og holde fast i fantasien.

Nicolas Cage balancerer ekvilibristisk mellem at være bloddryppende morder og verdens største taber i kulsort komedie om jagten på berømmelse.

En beskidt Pixies-sang bliver et gribende udtryk for håbløshed i animationsfilm, der i momenter kan måle sig med Pixar, når de er bedst.