Anmeldelser

Biopic om den vidunderlige melankoliker Morrissey fokuserer på årene lige før, han bliver interessant – og misser det essentielle: The Smiths’ musik.

Ved første øjekast er Lanthimos’ nye film mindre provokerende end Dogtooth, men den udvikler sig til en bizar, altopslugende hævn-thriller med tragiske overtoner.

Dejan Cukic smider al hæmning og forfængelighed over bord, når han bærer Christian Dyekjærs eksistentielle gambler-drama på sine stærke skuespilskuldre.

Blændende film om forfatteren James Baldwin fortæller historien om racisme i efterkrigstidens Amerika.

Der er stort visuelt snilde over filmatiseringen af Blendstrups vidunderlige erindringsroman, og Søren Malling brillerer med pludselige skift mellem det morsomme og modbydelige.

Musikken til Stanley Kubricks mesterværker spillet på analoge, elektroniske instrumenter blev en forrygende koncertoplevelse af de sjældne.

Serien om den jødiske familie fra Los Angeles fortsætter med at være banebrydende for, hvordan man kan behandle komplekse emner som angst og transkønnethed.

DR’s nye søndagsserie er fermt underholdende, men vor anmelder mener, at præster i den danske folkekirke har grund til at være stødt på præstekraven.

126 danskeres skæbne i Hollywood fra stumfilmen og til i dag berettes i grundig og gemytligt veloplagt bog, der også kan bruges som et opslagsværk.

Jonatan Spang gør knivskarpt grin med politikere, medier og feminister i et ugentligt aktualitetsprogram. Det låner kraftigt fra amerikanske inspirationskilder, men byder også på originale idéer.

Detaljerigdommen er stadigvæk imponerende, men luften er ved at ud gå af Lego-ballonen. Og hvorfor skal børnefilm partout proppes med en pædagogisk morale?

Efterfølgeren til filmen om de jakkesætsklædte superspioner viser glimt af kreativ action, men den føles mest som en forlystelsespark for små børn.

Eleanor Coppola lever langt fra op til familienavnet med den romantiske roadmovie Paris må vente, der er en begivenhedsløs affære.

En fars indædte kamp for at få sin datters morder dømt er en utrolig autentisk historie, men knap så utrolig film trods fremragende Daniel Auteuil.

Feministisk kunstnerfilm om maleren Paula Modersohn-Becker, der trodsede patriarkatet i 1800-tallet, er båret glimrende skuespil og et smukt tidsbillede.

En lilleby bliver rystet af mystiske mord, men det er for skildringen af indre dæmoner og Tim Roths spil som fordrukken, hævngerrig politimand, at Tin Star skal ses.