Anmeldelser

Forbilledligt værdig dokumentar om Harry Potters invaliderede stuntmand mangler en stærk billedside, men lever i kraft af sin hovedpersons store selvindsigt.

Fortidsudgaven af det brutale Panem-univers er fyldt med bitter skønhed, men filmen lægger ikke megen sjæl bag krybdyrøjnene på den unge hovedperson.

Afsluttende sæson af den populære Netflix-serie om det britiske kongehus holder niveauet højt og giver tabloidpressen smæk.

Et lig bliver fundet samme sted, men på fire forskellige tidspunkter fordelt over mere end 150 år. Enestående og underholdende krimiserie fokuserer på Storbritanniens socialt komplekse samfund.

Miniserie giver sug i maven og stof til eftertanke ved at forene et Agatha Christie-agtigt krimiplot og moderne temaer som klimaforandringer og kunstig intelligens.

Det bliver aldrig som i gamle dage, men den knaldhætte-smældende humor i genoplivningen af serien om radiopsykiateren sidder stadig i skabet.

Makkerparret bag De urørlige underholder med en farceagtig komedie om klimakrise, kviklån, forbrugerisme, ludomani og sexkrænkelser af begge køn.

En af årets bedste dokumentarfilm bliver ved med at overraske og leverer et fascinerende blik på tro og overtro.

Efter lovende start sætter mordmysterie i provinsen sig imellem to stole, mens replikkerne er som vejskilte, der peger fremad i et plot.

Den hårrejsende dokumentarserie om overambitiøse lægers eksperimenter med psykisk syge patienter er en af TV 2’s bedste bedrifter i år.

Auteuren Amat Escalante fascinerer med en blanding af socialt engageret drama om et splittet Mexico og uhyggelig thriller, hvor liv og kunst glider sammen.

Lærer er splittet mellem moralsk overbevisning og kollegial loyalitet i nådesløst drama, der må skrives på pensumlisten over årets vigtigste film.

Spændende miniserie baseret på succesroman fortæller historien om radioens dobbeltrolle som oplysningsredskab og propagandavåben i tiden omkring Anden Verdenskrig.

Filmatisering af internetsensation er fyldt med gumpetunge klichéer og ender med at forråde sin egen bitterfeministiske holdning.

Norsk horrorkomedie har svært ved at ramme forbilledernes balance mellem nostalgisk julehygge og gyselig familieaction.

I samtalebog demaskerer et kor af mennesker den populistiske maske af genial uvidenhed hos Erik Clausen, som har formået at bygge bro mellem arthouse og folkekomedie.