Anmeldelser

Lemony Snickets eventyr har aldrig set bedre ud end som tv-serie, og Neil Patrick Harris spiller sin bedste rolle nogensinde.

Ben Afflecks ambitiøse gangsterdrama virker langt og usammenhængende på trods af veldrejet action og en fortryllende Elle Fanning.

Dokumentaren om mor-datter-stjerneparret er ærlig og hjertevarm, men skildrer også bagsiden af berømmelsen.

Ole Bornedal forsøger at forene ægteskabskomedie og provinssatire, men glemmer den vigtigste regel for komedier: At vi skal holde af personerne.

Natalie Portman er mageløst fremragende som sorgfuld præsidentenke, der ophøjer middelmådige John F. Kennedy til en amerikansk martyr.

Iransk-fødte Babak Anvari debuterer med en politisk og feministisk horrorfilm, som er hamrende uhyggelig.

Når Tom Fords film fungerer bedst, er den en kompleks psycho-thriller om begæret og bestialiteten under vores civiliserede overfalde.

Filmatisering af computerspil gør stemningen mere dunkel – desværre på bekostning af spillenes troværdighed og eventyrlighed.

Australske Josh Thomas jonglerer med både depressioner og sin egen homoseksualitet i charmerende komedieserie.

Netflix-filmen Barry fortæller overbevisende historien om, hvad der formede en ung, sort studerende og gjorde ham til den Barack Obama, vi har lært at kende som USA’s præsident.

Trods et stjernecast skuffer ensemblefilm med en sødsuppe af sentimentalitet, tom lommefilosofi og en tam Will Smith i hovedrollen.

Syngende dyr i et stort talentshow skal redde koalabjørnen Buster Moons konkurstruede teater. Men til trods for læssevis af pophits og evergreens savner Syng gehør.

Historien om en fransk sygeplejerske og en polsk nonne i efterkrigstidens Polen finder på smukkeste vis et menneskeligt åndehul imellem de store totalitære systemer.

Far/svigersøn-komedie med Bryan Cranston og James Franco vil gerne forarge, men er lige så fræk som en pruttepude.

Kvindelig politikvinde med rod i privatlivet og liget af en ung kvinde, der ripper op i lokalsamfundet. C Mores første egenproducerede serie følger trofast Nordic Noir-formlen, der er ved at være tappet for magi.

Charlie Chaplin var ikke bare et geni ud i fysisk komik. Han fremstår som en mesterlig satiriker, når Adolf Hitler parodieres som infantil megaloman.