Anmeldelser

Hjertevarm film om fortabte drenge fra Sudan er meget svær ikke at holde af.

Dokumentaren om manden, der afværgede Tredje Verdenskrig, er såre skøn, humanistisk og pacifistisk – og grænsende til det oversukrede.

Dan Gilroys mediekritik klinger lidt hult, men Jake Gyllenhaal er fremragende som psykotisk reporter, der stikker sit kamera i storbyens blødende sår.

Philippe Claudel formår at gøre ægteskabelig tomgang så spændende som en god thriller i fortættet psykodrama.

Hvad skal man med en stærk historie, når man har en übercool Keanu Reeves og en stribe sublime actionscener?

Efterårets anden nye serie på DR1 byder på spøjse karakterer i en fornøjelig, kriminel underverden. Forholdet mellem en ordblind far og en stum søn sørger for dramatisk tyngde.

Rockbandet Sume skabte beatlemania og national frihedskamp på grønlandsk. Dokumentaren Sume – lyden af en revolution er musikhistorie, der appellerer til øregangene.

En svensk diplomat skal overbevise en tysk nazist om ikke at bombe Paris. Volker Schlöndorffs teaterfilmatisering vækkes til live med uteatralske replikker og formidabelt skuespil.

Det er absolut tilfredsstillende og totalt frustrerende at læse Andreas Halskovs nørdede monografi om vor tids ultimative auteur: David Lynch.

En snorlige fortalt baseball-film vinder på sit gennemsympatiske portræt af to ydmyge indiske drenge, der skal forsøge at slå igennem i en sport, de intet aner om.

DR2’s nye satireserie foregår i banksektoren, men er sjovest, når den bare er absurd. Debutanten Morten Jørgensen brillerer i rollen som sociopatisk chef. Premiere på DR2 torsdag.

Legesyge Luc Besson er tilbage med en film, der ikke skal ses for plottets skyld, men for instruktørens humørfyldte, visuelle bombardementer.

Marvels nye filmatisering leverer uhøjtidelig underholdning og utraditionel musik i et spacet univers, hvor gode grin vægtes højere end store følelser.

Charmerende fransk film går Before-trilogien i bedene med tredje del i en serie, der har strakt sig over tolv år og er overraskende sjov.

Man hygger sig undervejs i den djærve, rumsterende Don Fabijans bekendelser, der minder om balstyriske, skotske folkekomedier som Masser af whisky.

Nicolas Winding Refn fremstår som dedikeret instruktør og ulidelig ægtemand i hustruen Liv Corfixens portræt, der har interessante bipersoner, men ikke føjer nye kapitler til personen i centrum.