Anmeldelser

Scully og Mulder er tilbage – desværre. Ellevte sæson skuffer og kun et afsnit ud af de første fem er værd at bruge tid på.

Dårlig musik og en usympatisk helt gør kedelig musical til julens mest pinefulde biografoplevelse.

Orker og elverfolk i nutidens Los Angeles lyder interessant, men kedelige kostumer og et tyndt plot holder eventyrligheden ude af Netflix’ fantasyfilm.

Skuespillerne Elisabeth Moss og Ebon Moss-Bachrach drøner rundt i Tokyo til ingen verdens nytte i kortfilm, der er produceret af Lena Dunham og skabt af Girls-instruktør.

Velproduceret Netflix-serie kan ikke skjule, at alle i The Crown er nogle usympatiske, royale røvhuller, som er uendeligt kedsommelige at følge.

Der lægges op til et kæmpe medløberdrama, men to DRK-programmer om nazi-venlige filmbosser skyder gråspurve med kanoner og er fyldt med fejl.

Kenneth Branagh er som mesterdetektiven Poirot lige så beleven gallisk som kogt medister med brunkål i en overflødig filmatisering, der savner en aura af Agatha Christies krimi-kortspil.

Med overdrevne situationer og udpenslede pointer minder komedien A Bad Moms Christmas om sin usjove forgænger.

Den detroniserede filmtopadvokat Johan Schlüters erindringsbog giver selv den klareste forklaring på, hvorfor han er sigtet for millionbedrag, skriver advokat Asger Thylstrup i sin anmeldelse.

De kvindelige instruktører var stærkt repræsenteret i 1910’erne og 20’ernes film, men en ny udgivelse yder dem overhovedet ikke retfærdighed.

En masse uforløste spørgsmål gør den computeranimerede udgave af populær børnebogsserie til en ligegyldig og kedelig oplevelse.

To drenges flugt under Anden Verdenskrig fremstilles i et så rosenrødt skær, at selv kartoffelskrælning i silende regn ser hyggeligt ud.

Super16-instruktøren Gabriel Tzafka spillefilmdebuterer med et parforholdsdrama, der gerne vil være en kunstfilm, men er for klodset til at lege med de store drenge.

Der er for meget plat og for lidt punk i usammenhængende ungdomskomedie om punkere og rumvæsener.

Kinesisk fantasy-komedie har masser af syrede påfund, men ingen af dem får gang i lattermusklerne.

Lort og sæd sprøjter ud over lærredet i debutfilmen af hiphop-musikeren Flying Lotus. Han er forhippet på at provokere, men man ender bare med at være ét stort spørgsmålstegn.