Anmeldelser

Debutinstruktør undersøger den globale flygtningekrise i et enkelt klasselokale. Resultatet er tankevækkende.

Ritt Bjerregaard identificerede sig som barn med Tarzan – ikke Jane – og har aldrig villet være elsket, afslørede den afdøde politiker i en overraskende mild tv-afsked.

Der er en dragende gådefuldhed over John Skoogs sublime billedværk, der suger os ind i det skånske sommerlandskab med polske arbejdere og funklende maskiner.

Europæisk animationsfilm om en lille indianers smukke møde med naturen er noget nær den perfekte familiefilm.

Nate Parkers biopic er bedst, når filmen bevidner den systematiske nedværdigelse af slaverne. Men instruktørens gamle voldtægtssag distraherer.

Ron Howards spændende spillefilm om racerkørerne Niki Lauda og James Hunt tegner et fascinerende billede af galningene, rebellerne og drømmerne bag rattet.

Dragende billeder af København i ruiner og stærkt skuespil med stortalentet Alba August i spidsen. Men den første dansk-producerede Netflix-serie står i skyggen af andre dommedagsscenarier.

Nyt album fra geniale Bent Fabricius-Bjerre med nogle af hans smukkeste kompositioner er en vammel omgang.

Tankevækkende dokumentar viser, hvordan Hollywoods skildring af kønsidentitet har frataget transpersoner positive rollemodeller.

Instruktøren Matteo Garrone skruer op for uhyggen og fremmaner en kynisme, der gør fortællingen om Pinocchio voksen. Man kan næsten sige, at filmen tager os ved næsen. 

Joachim Trier har skabt en drøm af en afslutning på Oslo-trilogien, der vil stå tilbage som et signalement af vor tid og er et hovedværk i nordisk kultur.

Bægeret flyder over med forcerede optrin og moraliserende lektioner i Rob Reiners komedie om kærlighed i den tredje alder.

Tim Roth leverer karrierens måske bedste præstation i rollen som den gådefulde sygeplejer, der har viet sit liv til uhelbredeligt syge patienter.

Actiondrama tager publikum på sengen og giver et fascinerende indblik i et morderisk familieliv, der har tråde tilbage til Argentinas dystre historie.

Guldpalmevinderen Cristian Mungiu udfolder elegant en skræmmende korruptionshistorie fra et Rumænien, som ikke er kommet ud af fortidens skygge.

Med veloplagt satire har filmskabere endelig modet til at pille glorien af Peter von Scholten og vise, at Danmarks nuttede kolonifortid var et racistisk terrorregime.