Anmeldelser

Filmatisering af Stefan Zweigs sidste værk genskaber en verden af i går og spejler det lille drama i det store under Anden Verdenskrig.

Tysk-mongolsk drama om store drømme og mineindustri viser bjergtagende et fremmed liv på den anden side af kloden.

Mellem udsplattede hjerner og pludselig død gemmer sig stor menneskelighed i sydkoreansk Netflix-fænomen, der forener underholdning og samfundskritik.

Hitserien om et familieejet mediekonglomerat holder uhyggeligt højt niveau, og den ulidelige Roy-familie er sjovere og grovere end nogensinde.

Det havde måske reddet efterfølgeren, hvis Alec Baldwin kunne tale dansk, men animationsfilm er en tempofyldt hovedpine.

Der er bulder, brag og sjove skænderier i anden omgang med umage antihelt-makkerpar.

Et uovertruffent blodbad tynges af en mudret historie i gyser-fortsættelsen om morderen Michael Myers.

Wes Anderson har i en bombastisk og billedskøn hyldest til fransk kultur og magasinjournalistik skabt den mest Wes Anderson’ske film til dato.

Legesyg filmmesters dokumentar om det oversete kultband Sparks er flamboyant og herligt fjoget.

Britisk hvalfangerdrama, der bør give danske Roland Møller et internationalt gennembrud, er politisk skarp og menneskeligt uhyggelig.

Ole Bornedal balancerer mellem Spielberg’ske højder og askesens mester i sin hidtil bedste film, hvor kun cementfyldte tårekanaler ikke vil blive våde.

Den gennemborende håbløshed i USA’s ødemark er det mest skræmmende i velsmurt gyser om et okkult udyr med gevir.

Komikerens ret er at gå over grænsen, men Dave Chappelles fremhævelse af et venskab med en transkønnet er et utroværdigt alibi for pinagtigt nedladende vittigheder.

Japanske Naomi Kawase har skabt et sensitivt og nuanceret adoptionsdrama, hvis smukke forløsning har for langt tilløb.

Venskab og jalousi udforskes af Ekko Shortlist-instruktør i længselsfuldt trekantsdrama på DR.

Oscar-vinderen Bong Joon-hos debutfilm byder på mange af de samme temaer og karakterer, som den koreanske auteur senere har forfinet.