Anmeldelser

Flamske Bas Devos imponerer på Cph Pix med en visuelt overlegen debut om en drengs vej tilbage til hverdagen, efter at han har overværet sin kammerat helt umotiveret blive dræbt.

Det canadiske multitalent Xavier Dolan har begået en thriller – uden kriminalitet, men med uforløst seksualitet og en betændt, uheldssvanger stemning.

Britisk rom-com har mistet forgængernes skæve charme. Tilbage er kun klichéerne og de falske smil.

Overklassefamiliens økonomi hænger i laser, men syttenårige Jeans største ønske er røre ved en pige. Brasiliansk debut er en overbevisende kombattant i hovedkonkurrencen på Cph Pix.

Sydkoreas genredreng par excellence Bong Joon-ho kan også levere varen på engelsk med en rå science fiction-thriller med knald på action og Occupy Wall Street-indignation.

Mikael Persbrandt viser sig som en af verdens bedste skuespillere i en såre seværdig film om en far, hans datter, lidt for mange fyraftensøl og svensk arbejdermoral i forfald.

Esben Toft Jacobsen har med stort mod skabt en børnefilm, der er så dyster, at den nærmest er uegnet for voksne.

Divergent er et patchwork af fantasifulde ungdomsfilm som Hunger Games og Harry Potter, men står alligevel stærkt på egne ben.

En ung pige roder rundt i en forsinket, anal fase i en tysk tisse/bæ-film, som sætter en ære i at være rigtig irriterende. Missionen lykkes.

Skurkene er de sjoveste i Rio 2, der er fyldt med flotte farver og jungleromantik. Men hvorfor en toer?

Den drevne nakkeknækker Liam Neeson tilfører et strejf af klasse til en klaustrofobisk paranoia-thriller i tolv kilometers højde.

Medforfatteren til Joachim Triers mesterværker, Eskil Vogt, springer ud som instruktør med en original, morsom og rørende film, der formidler følelsen af at være blind.

Kim Ki-duk penetrerer det sydkoreanske samfund. Forvent vold, blod, akavet sex og en mor, der fortærer sønnens penis efter tårevædet at have skåret den af.

Miyazakis måske sidste film er en højtsvævende og gådefuldt dragende hyldest til veteran-flyvemaskiner og den kunstneriske skabertrang.

Første afsnit af Fargo giver løfter om en serie lige så morbid, mørk og uimodståelig som Coen-brødrenes mesterlige forlæg.

En kat i Paris beviser, at man sagtens kan skabe følelsesmæssig og visuel dybde til børn uden buldrende 3D-effekter.