Anmeldelser

Er tiden løbet fra altmodische agenter, hurtige biler og tørre tæsk? Nej, mener Bo Tao Michaëlis, der giver Skyfall fem stjerner og udnævner Sam Mendes til bedste Bond-instruktør nogensinde.

Instruktør Katrine Wiedemann og manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson tager modigt fat på maskulin seksualitet, men Viceværten er en mærkeligt konstrueret, hul historie om en dansk tabermand og hans Lolita-frelser.

Skuespilleriet fejler ikke noget, men Elles er uden tematisk fokus og synes ikke rigtig at vide, hvor den vil hen med sin historie. Ud over at flirte med en omgang softcore-porno og synkront vise borgerskabets indiskrete charme.

Ethan Hawke gør, hvad han kan over for Sinisters slappe genbrug af onde børn og okkulte overtoner. Men rigtigt skræmmende bliver det aldrig.

Som en dokumentarfilmens Dommedag nu rejser den fænomenale The Act of Killing ind i menneskets mørke hjerte med surreelle billeder af dansende gangstere i drag og folkedrab med smil på læben.

Operation Argo blander fornemt to uforenelige genrer, realistisk spionthriller og Hollywood-satire – og Ben Affleck beviser, at han er den mest oplagte arvtager til Clint Eastwood.

Dracula er forvandlet til hønefar i det farverige monstervælde på Hotel Transylvania, hvis velkendte historie voksne vil gennemskue og børn more sig over.

Unge grønlændere gør op med den sociale arv i fremragende dokumentar, der er en nødvendig stikpille til rigsfællesskabet.

Philippe Falardeaus lette touch sætter låg på filmens emotionelle gryde og bringer den ved slutningen i et perfekt, bulrende kog. Monsieur Lazhar kan fremkalde tårer hos selv det mest koldhjertede, børnehadende publikum.

Med sit enfoldige udsagn om, at kolde scener ud af ægteskabet bare skal tøs op med lidt nostalgisk eftertanke, er Hope Springs ikke for sukkersyge sjæle.

Identitetskonflikten går sublimt gak i Leos Carax’ comeback-film, hvor Denis Lavant har intet mindre end elleve roller.

Den franske kæmpesucces De urørlige er feel good-film så meget uden skam og hæmning, at Ekkos anmelder ikke kunne holde tårerne tilbage.

I sin første amerikanske film siden Nightwatch spiller Ole Bornedal gysets symfoni, så djævlene jubler.

Dziga Vertovs 83 år gamle stumfilmmesterværk giver fornyet tro på filmkunstens muligheder.

Der er indignation fra væg til væg, når Christoffer Guldbrandsen køligt fremlægger en hårrejsende, forudsigelig trist og aktuel historie om vestlig udbytning af Afrika.

Kapringen er en intens fortælling om almindelige mænd i en ekstrem situation. Filmens dokumentariske kamera giver kammerspillet en intens og fortættet atmosfære.