Anmeldelser

Clio Barnards debutspillefilm er et gribende eventyr forklædt som barsk socialrealisme, der rummer pludselige nedslag af skønhed. Hverken Ken Loach eller Oscar Wilde har levet forgæves.

Den visuelt bjergtagende My Sweet Pepperland tager western-filmen til et nyt territorium – Kurdistan – og gør genren samfundsrelevant igen.

Mikael Persbrandt er intenst velspillende i Pernille Fischer Christensens forudsigelige drama om en rockstjerne på deroute. Men Trine Dyrholm er helt fejlcastet.

Paul Walkers sidste færdigindspillede film Brick Mansions er stift spillet, ubehjælpsomt skrevet og aldeles blottet for god smag.

Heartless låner ublu fra tidens hotte overnaturlige tv-serier som Hemlock Grove, men giver samtidig sit eget bud på nye monstre. Det er banalt, underholdende og stærkt vellykket.

En amerikaner tager til regnskoven og indspiller 1000 timers jodlende pygmæmusik. Desværre kommer den usædvanlige historie til at fremstå snæversynet i Doxbio-dokumentaren Sange fra skoven.

Juliette Binoche og Nikolaj Coster-Waldau er i topform i en visuelt overlegen fortælling om en krigsfotograf, der forsømmer sin familie i jagten på det perfekte billede.

Genindspilning af en rom-com fra 80’erne – nu med sorte! Hovedrollerne er sympatiske, men resultatet ligner et fortidslevn tilsat ulidelige sidekicks og sorte stereotyper.

Nick Cassavetes leverer let fordøjelig og uopfindsom underholdning i en chickflick, hvor Nikolaj Coster-Waldau leger førsteelsker for hele tre Hollywood-skønheder.

Lars-Martin Sørensens moppedreng dokumenterer ubarmhjertigt, hvor tyskvenligt store dele af branchen forholdt sig til besættelsesmagten i okkupationens første to-tre år.

John Turturro har samlet et suverænt cast i sin snurrige jøde-komedie. Selv spiller han mandeluder, mens Woody Allen for 117. gang spiller sig selv – og det gør han godt!

Kevin Costner kæmper sig igennem et rutinepræget agentdrama, hvor terroristerne skal uskadeliggøres og teenagedatteren skal passes, alt imens mobilen bimler under torturseancerne.

Kunstfærdige billeder går hånd i hånd med rå realisme i historien om en helt almindelig familie, der rodes ind i Mexicos dunkleste narkoverden. Rørende, men ikke for folk med sarte maver.

Verdens sjoveste mand, Louis C.K., er tilbage som sit traurige og hysterisk morsomme alter ego, Louie. Fjerde sæson åbner med forrygende eksistentiel tragikomik.

HBO’s gangsterdrama fra Napolis blodplettede gader er uhyggelig realistisk. Man får lyst til at blive fanget i den italienske godfathers spændingsmættede net.

En kat i Paris beviser, at man sagtens kan skabe følelsesmæssig og visuel dybde til børn uden buldrende 3D-effekter.