Anmeldelser

Raffineret og flot iscenesat serie om den amerikanske forfatter Truman Capote, der ville hudflette overklassen, men selv endte på forgængelighedens kirkegård.

Film om den tjekkiske 1700-talskomponist Myslivecek, der inspirerede Mozart, når desværre ikke Milos Formans Amadeus til nodestativerne.

Dansk efterskole er som et kærligt lys i trivselskrisens mørke, når den giver de selverklærede nørder følelsen af urørlighed gennem rollespil.

Dokumentar kradser ikke i Annisettes ideologiske ståsted, men er et smukt vidnesbyrd om en stor sanger og en engageret kunstner, for hvem alder ikke betyder noget.

Kinas underklasse får en stemme i et majestætisk værk, der giver enestående indblik i tekstilarbejderes kummerlige hverdag og byder på uventet skønhed.

Pikant kostumedrama reklamerer med slibrige sexscener og sjove replikker, men serien overtrumfer det tabloide takket være sin rørende omsorg for personerne.

Det er rørende at følge instruktør Patricia Bbaale Bandak, som tager til Uganda for at få sandheden om mordet på sin mor, men også for at bearbejde savnet.

Dokumentar undersøger det kapitalistiske økosystem for dinosaurfund, men får ikke besvaret det mest brændende spørgsmål: Hvorfor er dinoer så fede?

Alle kender herrernes EM-triumf i ’92, men hvem ved, at de danske fodboldkvinder blev verdensmestre i 1971? Det roder britisk dokumentar under Cph:Dox-festivalen bod på.

Lisandro Alonso punkterer forestillingen om Det Vilde Vesten og vender blikket mod de oprindelige folk i værk, hvor man hænger vægtløs mellem illusion og illusionsbrud.

Kvindelig arkitekt bag berømt bolig blev skrevet ud af historien, men overskygges igen af Corbusier i dokumentarportræt.

Det er farligt, nytteløst og uendeligt smukt – dokumentar om fattige mænds illegale opsendelser af gigantiske balloner i Brasilien kan blive årets kunstdokumentar.

Wim Wenders’ fascinerende portræt af en japansk toiletrenser udvikler sig til et slående drama, der stilfærdigt vækker kraftfulde følelser.

Med overdrevne kostumer og skarpe replikker leger François Ozon veloplagt med sandheden i morsom mordkomedie fra Paris i 1930’ernes depressionstid.

Det er et vildt journalistisk kup, at instruktør har fået adgang til den gedebonde, der holdt diktatoren Saddam Hussein skjult under Irak-krigen.

Hybriddokumentar af og om en gruppe neurodivergerende personer lader innovativt publikum opleve verden med deres øjne og sanser.