Anmeldelser

Dardenne-brødrene har begået endnu en menneskelig fabel om den krisetid, vi lever i. Marion Cotillard imponerer i rollen som en desperat kvinde, der kæmper for sit job.

Den svenske film om den androgyne Sebastian, der forelsker sig i den heteroseksuelle Andreas, er mere end bare en ”trans-film”. Det er et sexet identitetsmysterium.

Østrigsk-tysk dokumentarfilm om at tænke ud af boksen forbliver selv inden for en gudsjammerlig kedelig og konform boks.

Ubesvarede spørgsmål gør den hæsblæsende ungdoms-actionfilm The Maze Runner til en forvirrende oplevelse. Måske slipper vi ud af plot-labyrinten i toeren?

Det er absolut tilfredsstillende og totalt frustrerende at læse Andreas Halskovs nørdede monografi om vor tids ultimative auteur: David Lynch.

Humoristisk, norsk dokumentarfilm om et aldrende volleyballhold rammer lige i hjertekulen og viser os, hvordan livet bør leves.

Fransk films eksperimenterende førstedame, Claire Denis, har kastet sig ud i en thriller. Hos hende bliver et stramt plot til æggende, sansemættet og befriende mystificerende filmkunst.

Clint Eastwoods musicalfilmatisering om The Four Seasons har svært ved at holde takten mellem et manuskript i kækt prestissimo og instruktørens andante melodrama.

Spændingen punkteres af Denzel Washingtons alt for fejlfrie helt og et konfliktforladt univers i en film, der gør effektiv brug af action-håndbogens ældste tricks.

Den første færøske spillefilm i femten år tvinger os til at mærke, hvordan det føles at vokse op med psykisk sygdom i familien.

Mikala Kroghs film er en dødsmesse over en avis, der hed Ekstra Bladet. Et drama om et rådvildt, synkende flagskib, som engang var Danmarks mastodont blandt aviserne.

Den romantiske hævn er benzinen i jagten på forbrydelsens element. Andet besøg i Jussi Adler-Olsens Afdeling Q er markant bedre, mere raffineret og dystert drevent fortalt end Kvinden i buret.

Genopvækkelsen af Krummerne er en bevidstløs og humorforladt imitation af de folkekære forgængere.

Peddersen og Findus mødes i en ny, uskøn forening mellem live action og cumputeranimation. Og deres legesyge venskab er blevet til et dysfunktionelt far-barn-forhold.

Idéen om at lave en komedie, hvor to nobodies klæder sig ud og agerer politibetjente, er ikke helt dårlig. Det er Let’s Be Cops til gengæld.

Oliver Stones Savages bliver næppe en klassiker på højde med hans tidlige film, men som topunderholdende actionhistorie med vilde afstikkere og meget kulør fungerer den godt.