Anmeldelser

Hjertevarm film om fortabte drenge fra Sudan er meget svær ikke at holde af.

Hypnotiserende animationsfilm holder ikke vand som andet end et eksperiment.

Christopher Nolans rumrejse er et comeback af dimensioner, der får én til at føle sig som en femårig Star Wars-fan.

Dokumentaren om manden, der afværgede Tredje Verdenskrig, er såre skøn, humanistisk og pacifistisk – og grænsende til det oversukrede.

Dokumentarfilm følger i måsen på hele Danmarks pornostjerne Denice K, som prøver at gøre comeback. Men både hun og filmen forbliver i periferien af USA’s pornoverden.

Iscenesat dokumentarfilm om et sejlende postbud i en øde egn af Rusland er bedst, når den dyrker det folkloristiske og uforklarlige.

Hvad stiller man som afrikaner i Kina op med containervis af ubrugelige t-shirts? Minimalistisk hybrid-dokumentar, produceret under Cph:Lab, sætter fokus på globaliseringen, men eksperimentet fejler.

Prægtig dokumentarfilm om The Wire-skuespiller, der efter en pause forsøger at komme tilbage i rampelyset, rejser spørgsmålet: Hvad er mest manipulerende – kunsten eller virkeligheden?

Sjældent er en slumhistorie blevet fortalt så smukt og værdigt som i Pedro Costas portugisiske film, der er inspireret af den banebrydende danske fotograf Jacob Riis.

Gabe Polskys drømmehug af en dokumentar løfter sin hyldest til historiens bedste ishockeyhold til en gribende beretning om Sovjetunionens storhed og fald.

Instruktør undersøger mordet på sin egen bedstefar og kommer frem til overraskende sandheder om et familietraume.

Ulrich Seidl inviterer indenfor i de østrigske kældre. Besøget vækker både fascination og væmmelse – og det er ikke for sarte sjæle!

Fury er et intenst, intimt og nådesløst blodigt soldaterportræt, der giver et hårrejsende indblik i, hvad krig kan gøre ved en mand.

Bille August har med et livsbekræftende kammerspil om aktiv dødshjælp lavet sin mest helstøbte film i over tyve år.

I Kina findes en forlystelsespark, som bebos af dansende dværge. En velfortalt dokumentar tager os med på besøg og viser, hvilke kår kinesiske dværge lever under.

Philippe Falardeaus lette touch sætter låg på filmens emotionelle gryde og bringer den ved slutningen i et perfekt, bulrende kog. Monsieur Lazhar kan fremkalde tårer hos selv det mest koldhjertede, børnehadende publikum.