Anmeldelser

Sød og sjov julefilm har mere tilfælles med de gamle film om Far til fire og Min søsters børn end de nye.

Drama om sympatiske pædagoger på et børnehjem med sympatisk traumatiserede teenagere er gennemsympatisk – grænsende til det irriterende.

Mockingjay – del 1 stråler af talent, fortælleoverskud og æstetisk sikkerhed og gør Hunger Games-serien til en saga om undertrykkelse og frihedskamp.

Romantisk fransk komedie om bryllupper på tværs af kulturer prædiker tolerance, men den underliggende tone er dybt racistisk.

Uvorn komedie lever op til sin tyve år ældre storebror: Jim Carrey er stadig kongen af fysisk komik, og toeren er lige så herligt dum – eller dummere – end etteren.

Stemningsfuld krigsfilm om Irlands religionskampe går helt tæt på en enkelt rekruts værste mareridt, men planter krigens angst og absurditet i os alle.

Er man en rigtig mand, hvis man redder sig selv og efterlader kone og børn til at dø i en lavine? Det spørgsmål tager en svensk filmmester op i sin bedste – og sjoveste – film til dato.

Robert Duvall og Robert Downey Jr. spiller far og søn i et retssalsdrama, hvor følelser og hemmeligheder udbasuneres uden fornemmelse for subtilitet.

Ole Bornedal tabte slaget. Efter en lovende start blev det mere og mere tydeligt, at dér, hvor Bornedal selv synes kvaliteten ligger, svigter serien allermest.

Hvorfor er ”tøs” et skældsord? Spørgsmålet rejser sig oven på et smukt og nuanceret portræt af en fransk pigebande, som hverken fordømmer eller glorificerer.

Tommy Lee Jones har instrueret en dybsindig, moderne western med noget så utraditionelt som en kvindelig hovedrolle i sadlen og danske skuespillere på rollelisten.

Lone Scherfig åbner porten til Englands sekteriske universitets-broderskaber, og ud vælter skandalerne. Hun angriber de konservative, engelske traditioner med forfriskende dansk mod.

Oscar-darlingen Stephen Daldry går Slumdog Millionaire i bedene med en opbyggelig, men forglemmelig fortælling fra Brasiliens favelaer.

Kaspar Munk drager nytte af sin erfaring med unge skuespillere i DR’s julekalender, der tager svære emner op og ikke taler ned til hverken børn eller voksne.

Der er udsyret teenrevolution, hårrejsende horror og minimalistisk ungdomsstudie, men et klassisk drama sætter trumf på Super16’s afgangsfilm. Se fem af filmene på Ekkos hjemmeside frem til søndag 14. december.

Philippe Falardeaus lette touch sætter låg på filmens emotionelle gryde og bringer den ved slutningen i et perfekt, bulrende kog. Monsieur Lazhar kan fremkalde tårer hos selv det mest koldhjertede, børnehadende publikum.