Anmeldelser

Kreativ udmattelse eller instruktørperfektionisme? Tim Burton genopliver sin gamle kortfilm, der fik ham fyret fra Disney.

Amerikansk kønskomedie lander et ubehageligt sted mellem spydig satire og flirtende fjolleri.

Instruktør Katrine Wiedemann og manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson tager modigt fat på maskulin seksualitet, men Viceværten er en mærkeligt konstrueret, hul historie om en dansk tabermand og hans Lolita-frelser.

Bille August lægger afstand til de udfordrende sider af fortællingen om Marie Krøyer og fokuserer i stedet på en imødekommende, pletfri Alt for damerne-stil.

Endnu en Pixar-milepæl i animationsfilmens historie, hvor det hæderkronede animationsselskab går helt nye veje.

Lasse Halmströms comeback i svensk film er en effektiv thriller, der forsumper i scener fra et ægteskab.

Gangsterfilm med Brad Pitt udsætter finanskrisen for en uforglemmelig, eksistentiel orkestrering.

Er tiden løbet fra altmodische agenter, hurtige biler og tørre tæsk? Nej, mener Bo Tao Michaëlis, der giver Skyfall fem stjerner og udnævner Sam Mendes til bedste Bond-instruktør nogensinde.

Datterens bog om Lene og Sven Grønlykke minder os om, hvordan ægteparret bag genistregen Balladen om Carl-Henning gjorde verden større og sjovere.

Idealist, overklassedreng, hidsig debattør. Palme er en sober helgenskildring af en af Sveriges største politikere nogensinde – set gennem øjnene på flere venner end fjender.

Ny dokumentar fortæller historien om Buck Brannaman, manden bag Robert Redfords rolle i Hestehviskeren. Og han er et lunt, sympatisk bekendtskab.

David Ayer valgte den rette manuskriptforfatter til sin ukonventionelle politifilm: Sig selv.

Dokumentarfilmen fortæller ikke alene en tankevækkende og kuriøs historie, men er også stærkt underholdende – med et plot, der næppe kunne være drejet mere dæmonisk i et af Hollywoods skriveværksteder.

Barbara er en forfrossen kærlighedshistorie fra DDR-tiden, der er mindre publikumsvenlig, men lige så fremragende som De andres liv.

Retro-action er blevet en ny subgenre, men det kræver et bedre manus og mere humor, førend vi giver os hen til Bruce Willis’ rynkede og skaldede helt med vom.

Der er indignation fra væg til væg, når Christoffer Guldbrandsen køligt fremlægger en hårrejsende, forudsigelig trist og aktuel historie om vestlig udbytning af Afrika.