Anmeldelser

Midt i Tour de France tager HBO-film gas på den fordærvede cykelsport og byder på en selvironisk optræden af alle tiders dopingskurk, Lance Armstrong.

Olivier Assayas’ åndemager-thriller gaber over alt for meget og ender som et studie i Kristen Stewarts mumlen, stønnen, biden i læberne og manglende gnist af enhver art.

Spider-Man er bedre end nogensinde i en veloplagt hybrid mellem superheltefilm og teenage-komedie.

Christian Torpes debut som amerikansk showrunner er et uinspireret og til tider dilettantisk opkog af halvdårlige skrækfilm.

Vil man lege med en børnelokker i et børneprogram, skal man have humor. Og det har DR’s gale legeonkel, som er et herligt modstykke til de moraliserende voksne.

Svensk komediedrama er blevet kaldt en ny Jalla! Jalla!, men styrken er filmens alvorlige portræt af en småkriminel skæbne i en svensk forstadsghetto.

Magisk-realistisk, svensk film om en dreng i en pigekrop er en forfriskende ungdomsfilm, der for en gangs skyld ikke har modenhed som klimaks.

Den sidste del af abe-trilogien brillerer med en rørende fortælling og visuel overlegenhed, der kan hamle op med selv Ringenes herre.

Det er et alvorligt problem for en gyserfilm, hvis man er ligeglad med, om helten lever eller dør.

Bjarne Reuters populære børnebog om Bertram og hans familie genoplives uden bid eller morskab.

Hvis Netflix-serie om midtvejskrisefolk vil tage pis på selvoptagede, prætentiøse hipstere, så har den fejlet. Komikken er ulideligt usjov.

Knugende og humoristisk Netflix-film skaber indsigt i, hvordan anorektikere tænker og føler.

Folkene bag den nicheprægede serie Broad City forsøger at brede morskaben ud i Hollywood-komedie, men det er svært at forene de to størrelser.

Christopher Nolans overlevelsesdrama er en imponerende lektion i filmisk krigsførelse og en fædrelandsbesyngelse med nogle besynderlige fravalg.

Jason Bateman er i særklasse i en psykologisk thriller-serie, der skildrer komplekse skæbner i et naturreservat og konstant overrasker seeren.

Philippe Falardeaus lette touch sætter låg på filmens emotionelle gryde og bringer den ved slutningen i et perfekt, bulrende kog. Monsieur Lazhar kan fremkalde tårer hos selv det mest koldhjertede, børnehadende publikum.