Anmeldelser

Familiedrama på New Zealand om generationskløften holder et stærkt tempo og bruger gys og action til at indfange publikum.

Forfatteren Kirsten Thorup er en levende fortæller i anonym og bedaget portrætfilm.

Nikolaj Arcels The Dark Tower er en kompakt og spændende fortælling om kampen mellem det gode og det onde i Stephen Kings ånd.

Efter seks år er finske Aki Kaurismäki tilbage med en herlig film om flygtningekrisen fyldt med humor og nostalgi.

Forrige århundredes store kulturmanifester udfoldes i tretten situationer med forvandlingsmesteren Cate Blanchett, der overbevisende spiller vidt forskellige figurer.

Kathryn Bigelow forvandler den sande historie om de voldelige raceoptøjer i den amerikanske storby i 1967 til en fabelagtig, indigneret spændingsfilm.

Seriernes svar på The Avengers er en skuffende fortælling om en ellers dragende og dynamisk heltegruppe.

Det bliver meget vemodigt at skulle tage afsked med de opfindsomme computernørder i en fjerde sæson, der tegner til at blive seriens bedste.

Tom Cruise er veloplagt i underholdende actionkomedie, der er den utrolige historie om en entreprenant pilot med et utraditionelt job.

De første tre afsnit af serien om den amerikanske sex-industris fødsel i 1970’ernes New York skildrer komplekst og fascinerende livet blandt ludere og bartendere.

To komikeres tredje rejse følger præcis samme opskrift som de forrige film i serien og hæver på den måde komikken op på et raffineret metaplan.

Der er glimt af gode, gamle Erik Clausen, men hans film om en sjæl efter døden er en sandkasse af sentimentalitet.

Tandløs filmatisering af den ellers nervepirrende fortælling om seriemorderen Kira, der slår ihjel ved hjælp af en magisk notesbog.

Pludselig befinder dokumentaristen Bryan Fogel sig midt i den russiske OL-dopingskandale. Resultatet er en fascinerende film om organiseret svindel på højeste plan.

Alle trækkes ned i ondskabens søle i tredje sæson af den colombianske narkokrig. Den uoverskuelige kamp mod kokain turneres så autentisk, at det mærkes i maven.

Philippe Falardeaus lette touch sætter låg på filmens emotionelle gryde og bringer den ved slutningen i et perfekt, bulrende kog. Monsieur Lazhar kan fremkalde tårer hos selv det mest koldhjertede, børnehadende publikum.