Anmeldelser

Pamela Adlon og Louis C.K. holder det meget høje niveau, når en vidunderligt brysk alenemor bryder med liderlige latinoer og forbasket romantik.

Norsk flue på væggen-dokumentar viser livet i en Rudolf Steiner-børnehave, så curlingforældrene får speltbollerne galt i halsen.

Soderbergh leverer to timers ren underholdning med en bonderøvsversion af Ocean’s Eleven, der lykkes som en sjov, lille kupkomedie uden dikkedarer.

Tysk portrætfilm er en undergangsfortælling om en af mellemkrigsårenes største forfattere. Og en mindelse om dengang for ikke så længe siden, hvor Europa ikke var et sted, man flygtede til, men fra.

Miniserie om Islamisk Stat giver et barskt, nøgternt indblik i hverdagen i kalifatet. Men et vigtigt spørgsmål besvares aldrig.

Den nye filmatisering af Stephen Kings mesterværk trækker lidt for meget på splattergys, men som ungdomsfilm er den både smuk og rørende.

Gyser-serie er ivrig efter at vise sine monstrøsiteter frem, men bedst, når den er visuelt dragende og intenst foruroligende.

Den deprimerede kendishest er bedre end nogensinde før. Fjerde sæson balancerer elegant mellem samfundssatiriske dyreanalogier og en skrækindjagende historie om BoJacks fortid.

Engelsk debutfilm om kærligheden mellem to fårehyrder ligner Brokeback Mountain, men er faktisk endnu bedre og beskriver en ny virkelighed efter Ang Lees mesterværk.

Kinesisk fantasy-komedie har masser af syrede påfund, men ingen af dem får gang i lattermusklerne.

Janus Metz’ spillefilmdebut om den legendariske kamp mellem Borg & McEnroe er et fængslende drama, der borer sig ind i elitespillernes psyke.

Anna Eborns eftertænksomme dokumentar om den 81-årige Lida i Ukraine indkapsler tidens tand og alderdommens ensomhed.

Serie om en natlig restaurant i Tokyo er comfort tv: rørende, hjertevarm og dårende smuk i sin enkelhed. Og så giver den både rejsefeber og maverumlen.

Skaberen af The Wire dyrker 70’erne i grimlækker serie om pornoens fremkomst i New York. Den favner for bredt, men står stærkt med kostelige scener og strålende skuespil.

Der er smæk for skillingen, når Michael Keaton lærer en vred, ung mand at dræbe terrorister. Men hvad med det menneskelige?

En kat i Paris beviser, at man sagtens kan skabe følelsesmæssig og visuel dybde til børn uden buldrende 3D-effekter.