Anmeldelser

Blændende film om forfatteren James Baldwin fortæller historien om racisme i efterkrigstidens Amerika.

Musikken til Stanley Kubricks mesterværker spillet på analoge, elektroniske instrumenter blev en forrygende koncertoplevelse af de sjældne.

Dejan Cukic smider al hæmning og forfængelighed over bord, når han bærer Christian Dyekjærs eksistentielle gambler-drama på sine stærke skuespilskuldre.

Elliott Crosset Hove vinder Danmarksmesterskabet i drenget skrøbelighed i en lille, men charmerende roadmovie om fodbold-EM, muskelsvind og Filet-O-Fish.

Amerikansk debutinstruktør kaster sig ud på dybt vand med eksperimenterende animationsfilm, der mangler den helt fundamentale forbindelse mellem billeder og stemmeskuespil.

Biopic om den vidunderlige melankoliker Morrissey fokuserer på årene lige før, han bliver interessant – og misser det essentielle: The Smiths’ musik.

Grim animation og uheldigt amputeret afslutning gør den japanske version af historien om Ronja Røverdatter til en kæmpe skuffelse.

Der er for meget plat og for lidt punk i usammenhængende ungdomskomedie om punkere og rumvæsener.

The Artist-instruktør Michel Hazanavicius går forrygende skamløst til Nybølgens afgud, Godard, i legesyg komedie om simpel kærlighed og tabte briller.

Kanondebut af Kasper Rune Larsen, der med slacker-film om unge skatere i det jyske har skabt en imponerende skramlende fortalt og uhyre autentisk ungdomsfilm.

Lort og sæd sprøjter ud over lærredet i debutfilmen af hiphop-musikeren Flying Lotus. Han er forhippet på at provokere, men man ender bare med at være ét stort spørgsmålstegn.

Spøgelsesdrama med Casey Affleck er en sælsom, betagende oplevelse om sorg, tab og tid – og en af Cph Pix-programmets stærkeste film!

Max Kestner nytænker smågenialt tidsrejser på film, men det modige bud på dansk sci-fi evner ikke at få os til at føle pulsen.

Fransk skilsmisse-drama udvikler sig nærmest til en nervepirrende home invasion-gyser set gennem sårbare barneøjne.

Hjertevarm dokumentar om at finde modet til at gøre, hvad man har lyst til, selv når hele verden griner af én.

En kat i Paris beviser, at man sagtens kan skabe følelsesmæssig og visuel dybde til børn uden buldrende 3D-effekter.