Anmeldelser

Kvinder har morderiske, journalistiske og kunstneriske drømme i Super8’s midtvejsfilm. Særligt sci-fi-film om evigt liv viser, at filmtalent findes i Aarhus.

Dario Argentos hovedværk er en åbenbaring i nyrestaureret udgave, en neonfarvet heksegyser med både snigende og eksplosiv uhygge.

Ungarsk Berlinale-vinder med hjortesex og ensomme outsidere er en særling af en film, der spørger om, hvor naturbestemte vores normer er.

De kvindelige instruktører var stærkt repræsenteret i 1910’erne og 20’ernes film, men en ny udgivelse yder dem overhovedet ikke retfærdighed.

National Geographics serie om en gruppe amerikanske soldater i Irak-krigen er et solidt og unødigt heroiserende drama.

Christina Rosendahl udfolder voldsramte kvinders rørende beretninger, så en klump i halsen konstant vokser. Årsagen til volden står dog hen i det uvisse.

Efter syv år forsøger man at genstarte Saw-franchisen med en film, der er en pinefuld oplevelse, men af alle de forkerte grunde.

Stephen Frears viser et glansbillede af Det Britiske Imperium i dets storhedstid tilsat humor, charme og en lille smule fremmedhad.

Den detroniserede filmtopadvokat Johan Schlüters erindringsbog giver selv den klareste forklaring på, hvorfor han er sigtet for millionbedrag, skriver advokat Asger Thylstrup i sin anmeldelse.

Kubricks majestætiske mesterværk luller os ind i et rædselsvækkende mareridt, der bliver siddende som en besættelse.

Med storslåede billeder af flygtningestrømme rundt om i verden viser kunstneren Ai Weiwei krisens enorme omfang uden at angive nogen løsninger.

Med overdrevne situationer og udpenslede pointer minder komedien A Bad Moms Christmas om sin usjove forgænger.

En film om en ældre herre og hans grænseløse forbrug af unge kvinder i kunstens tjeneste lyder som benzin på kønsbålet, men Rodin-film demaskerer det geniale svin.

Det føles flere gange som at være vidne til en genudsendelse af Al Gores gamle, men stadigt ubekvemme sandhed i Trump-æraen.

Familielivets usikre balance mellem nærvær og svigt svinger dynamisk i amerikansk drama, der dog læner sig for tungt op ad virkelighedens mennesker.

En kat i Paris beviser, at man sagtens kan skabe følelsesmæssig og visuel dybde til børn uden buldrende 3D-effekter.