Abigail

Den unge ballerinas lyse tylskørt reflekterer scenelyset, mens hun elegant snurrer rundt i piruetter. Men den kridhvide balletdragt er et lærred, der snart skal afspejle nattens gruopvækkende hændelser.

Horrorkomedien Abigail trækker på den klassiske undergenre med et kup, der går rygende galt.

Seks forbrydere får til opgave at kidnappe en præ-teenager og rigmandsdatter og opbevare hende sikkert natten over i et gammelt victoriansk hus for ved daggry at få udleveret en løsesum på 50 millioner dollars.

Med en overkommelig arbejdsmængde til så høj timeløn kan de seks kriminelle ikke andet end at takke ja. For hvor svært kan det være for seks voksne at holde en tolvårig pige fanget natten over?

Abigail spilles af Alisha Weir, der er kendt for titelrollen i Matilda: The Musical, og trods sin unge alder er hun ikke bange for dominerende roller.

Forbryderne burde til gengæld være bange for Abigail, der skjuler på en skræmmende hemmelighed.

Skurkene har påtaget sig aliasnavne efter Frank Sinatra og entertainergruppen Rat Pack. De er en charmerende flok gerningsmænd, der med deres indbyrdes kemi skaber en forfriskende komik. Især lægen Joey (Melissa Barrera) er den ultimative antihelt.

Den voksne kvinde fatter hurtigt omsorg for pigen, som hun har kidnappet, og gennem Joeys medfølelse lulles publikum ind i en falsk tryghed.

Men der går ikke længe, inden alle former for sympati for den uskyldige Abigail er forsvundet som duggen i den morgensol, vampyrer ikke kan tåle.

Instruktørerne Matt Bettinelli-Olpin og Tyler Gillett har instrueret den femte Scream-film i franchisen og svigerfamilie-gyseren Ready or Not. Med Abigail har de ikke fornyet sig, men skabt endnu en humoristisk gyserfilm frem for rendyrket horror-thriller.

Og komisk er det, når de seks forbrydere kaster hvidløg på Abigail i et desperat forsøg på at komme i tanke om, hvordan man slår en vampyr ihjel.

Abigail er en nyfortolkning af Dracula’s Daughter (1936), hvor vampyrballerinaens blodige eskapader står i skarp kontrast til hendes lillepigefacade. For som det blev bevist allerede i 1980 i Stanley Kubricks mesterværk The Shining, er der ikke noget mere skræmmende end små piger i øde huse.

Skrækken indfinder sig, da kidnapperne opdager, at de selv er blevet taget til fange i et større kup. Magtforholdet vendes komplet, da Abigail viser sig at være en ældgammel vampyr, og Rat Pack-forbryderne i virkeligheden er hendes personlige buffet, som hun kan gnaske løs på til den lyse morgen.

Det store dunkle hus, som røverbanden har fået sat til rådighed for at kunne fuldføre kidnapningen, er en location-hyldest til Dracula og hans Bran Castle i Transsylvanien. Og tremmerne for husets vinduer sætter en ildevarslende stemning før nattens blodbad. Herskabshusets sepiafarvede indretning spredes som tema ud over hele filmen som et klaustrofobisk tapet.

Abigail er halvanden time lang og bruger størstedelen af spilletiden på de mange splatterscener. Men nogle af de utallige lemlæstelser og jump scares kunne godt være blevet erstattet med en længerevarende gruopvækkende spænding, der ikke druknes i falsk blod.

Kidnappernes morbide dødsscener fylder ofte mere end karaktererne, og det bliver derfor svært at engagere sig følelsesmæssigt.

Alisha Weir er filmens sande stjerne som vampyren i et blodigt balletskørt, der på en og samme tid er sårbar og skræmmende. Ballerinaen forvandles fra offer til skurk hurtigere, end man kan sige ”chassé”, og hendes skizofrene optræden er horrorfilmens sande gys.