All Exclusive – Iben Hjejle

Det lyder faktisk rigtigt godt – på papiret.

I et nyt dokumentarisk interview-eksperiment, som det kaldes, skal vi over tolv afsnit på Viaplay følge Mikael Bertelsen og Casper Christensen.

Sammen møder de to en række kendte mennesker, som de – i hver sin rolle – skal prøve at fritte ud, folde ud eller simpelthen holde ud.

At nogen prøver kræfter med interview-formen er befriende. Og Christensen og Bertelsen er ikke noget tosset bud på to garvede folk, som burde kunne noget med en genre, der ellers virker rimelig gennemprøvet.

Et interview? Hvor svært kan det være?

Det kan være svært. Afsindigt svært. Vi ved fra den sindssygt dygtige interviewer Mikael Bertelsen, at alle mulige små ting kan være afgørende. Timing, intensitet, rytme. Pausen. Nærværet og kontakten.

Men interviewet kræver også, at man kan have en autentisk dybde.

Få mennesker har som Casper Christensen i de senere år leveret netop dét. Fra at være en, nå ja, klovn har han udviklet sig til at være voksendøbt, nyomvendt kristen, manden bag og offeret i en fuldkommen bugopsprættende selvbiografi. Og så til i netop serien Klovn i stadig heftigere grad at levere en selvudlevering.

Casper Christensen arbejder med sine skyggesider. Han angrer. Han forsoner sig.

Og netop derfor burde der være noget at komme efter i den nye serie. Men faktisk bliver man lidt skuffet. Da den første gæst, Iben Hjejle, som er Casper Christensens ekskæreste, rejser hjem, sidder man med en underligt tom følelse.

Man har lige set et interview. Eller har man?

Setuppet er en smuk, 60’er-indrettet sommerhacienda i Portugal, hvor Christensen og Bertelsen går omkring i sommertøj og danderer den.

Alt er lækkert og smukt med god mad, vin og solskin samt droneoptagelser, labert Strandvejs-tøj a la snobberne fra Rytteriet og en virkelig gennemført douche farveholdning.

Man er lidt på ferie.

Men substansen i samtalen er underligt forskudt. Der er gode takter, når Iben Hjejle, som ikke har forsonet sig med eller overhovedet bare mødtes med Casper Christensen, siden deres brud for et årti år siden, begynder at tale om skyld og skyldfølelse.

Der er søde minder og en ret mild kritik af måden, de to levede sammen på, kommunikerede på og elskede på. Der er små gimmicks, en lille porcelænshane, som er et fælles minde, en kjole, som minder Casper Christensen om noget, og så en hemmelig adresse, Iben Hjejle og Mikael Bertelsen skal ud på, ”for så vil der ske der noget!”

Problemet er bare, at der faktisk ikke rigtigt sker noget, da de når derud.

Sådan er grundstemningen i interview-eksperimentet. Men spørger sig selv: Slår det egentlig ikke lidt fejl? Som når Iben Hjejle og Casper Christensen synger karaoke i en natklub i kælderen af haciendaen.

De har drukket flere flasker vin, men alligevel er der ingen ægte dyb forsoning. Der er ingen kæmpeafsløringer. Der er ingen sammenbrud eller enorme udladninger. Der er ikke engang nogen, der rejser sig og går lidt rundt i frustration.

Et sted siger Bertelsen, at det her er interessant, fordi så mange andre også har oplevet brud og sidder med de samme problemer, som gæsten og værten i første afsnit.

Problemet er, at de problemer, som det hele handler om, får seerne aldrig fortalt.

Til sidst siger Bertelsen, at man nu kan se, at det hele slet ikke er, som man troede. Casper Christensen er alligevel ikke bødlen og Iben ikke offeret.

Det bliver bare aldrig vist. I stedet må vi nøjes med en i lange stræk ret bovlam samtale.

Casper Christensen er selvudleverende og faktisk ekstremt velreflekteret. Hjejle taler med om emnerne, men åbner sig aldrig for alvor. Bertelsen er morsom og lun som bagmand med hørebøffer og stilistiske overvejelser.

Det er bare ikke stor interview-kunst, og vi er langt fra Bertelsens Det sidste ord, hvor han enormt intenst taler med folk, der nærmer sig døden.

I de kommende afsnit får d’herrer i sommershorts og pullovers besøg af den feministiske tv-vært Sofie Linde, tidligere statsminister og nuværende regnbue-aktivist Helle Thorning-Schmidt og sangerinden Medina, som normalt har det hårdt med pressen.

Vi må håbe, at der er bliver presset bare lidt mere hjerteblod ud af de møder. Det første afsnit er lidt af en badeferie.