American Hustle

Da årets Oscar-nomineringer blev offentliggjort i sidste uge, skrev David O. Russell sig ind i historiebøgerne.

Ingen instruktør før ham har formået at få to film nomineret i samtlige fire skuespillerkategorier – og så endda to år i træk. I fjor overgik det den psykologiske komedie Silver Linings Playbook og i år svindlerkomedien American Hustle, der desuden kan bryste sig af yderligere seks nomineringer, herunder for bedste film.

At netop Russell satte denne rekord er ikke tilfældigt. ”Christian, jeg hader plots. For mig handler det om karaktererne, og sådan er det,” sagde han således til Christian Bale under optagelserne af hans nye film, da den megen improvisation gjorde Bale nervøs for, om plottet ville hænge sammen.

Det gør det heldigvis. American Hustle er et portræt af farverige personer baseret på virkelige hændelser fra 70’ernes amerikanske østkyst, eller som der står i introen: ”Noget af dette skete faktisk.”

Den professionelle svindler Irving og hans elskerinde og medsammensvorne Sydney (Oscar-nominerede Christian Bale og Amy Adams) tvinges til at arbejde for FBI og lokke politikere i korruptionsfælden.

De to bedragere har tabt sig selv i et hav af falske følelser, accenter og identiteter, og David O. Russell portrætterer deres følelse af eksistensløshed. Bale og Adams skildrer mesterligt maskefaldet fra storsmilende svindlere til forhutlede hustlere, der bare ønsker noget ægte midt i al forlorenheden.

Christian Bale har taget over tyve kilo på for at portrættere den flommefede Irving, der også er blevet udstyret med firkantet halvfjerser-brille og fedtet hentehår, som han i filmens sjove åbningsscene prøver at skjule, da han med en kunstmalers omhu dupper issen med hårlim, så toupeen sidder fast.

Han skaber øjeblikkeligt sympati omkring sin bamsefar, der får moralske skrupler, da han får en velmenende borgmester (Jeremy Renner) i fedtefadet.

Amy Adams, som primært er klædt i kjoler udskåret til navlen, glider lydefrit fra sexet til så usikker, at man trods hendes udfordrende udseende kun har øje for hendes øjne.

American Hustle er dog primært en humoristisk film, hvilket de to andre Oscar-nominerede skuespillere, Bradley Cooper og Jennifer Lawrence, for det meste er katalysatorer for.

Cooper spiller den maniske og temperamentsfulde FBI-agent Richie med aparte permanenthår, der roder sig ind i et trekantsdrama med Irving og Sydney. Han glimter især i scenerne, hvor han støder sammen med sin papirnusser af en chef, der spilles af komikeren Louis C.K.

Jennifer Lawrence er et perfekt valg som Irvings skøre kone, Rosalyn, der besidder samme løssluppenhed, som Lawrence er kendt for i virkelige interview-situationer. Det er kosteligt upassende, da hun efter at have sendt Irving i kløerne på en flok gangstere skråler med på Bond-sangen Live and Let Die foran sin femårige søn, der mildest talt ikke forstår, hvad der foregår.

Skuespillernes tour de force-præstationer udfolder sig i en gennemført og stilsikker 70’er-setting med disko og blues på lydsiden og bukser med svaj i gadebilledet.

Nogle vil måske finde skuespillet for ekspressivt, men det stemmer overens med karakternes lidt overdrevne personligheder. Og David O. Russell undlader at tilpasse sine karakterer en forudsigelig genreskabelon som i Silver Linings Playbook, hvor den romantiske komedie blev presset ned over filmen.

Her er en instruktør, der lever efter devisen om, at man kun er så god som de præstationer, man får ud af sine skuespillere.