Into the Badlands

I et dystopisk, anakronistisk fantasy-univers, der er inspireret af asiatiske wuxia-film som Tiger på spring, drage i skjul, møder vi clipperen Sunny (Daniel Wu).

Hurtig introduktion: En clipper er en kriger, der kæmper for en baron – af hvem der er syv – som kontrollerer hver sit område. Inden man kan blive clipper, skal man være colt – en lærling, der følger og adlyder en clippers ordrer.

Tankerne ledes hen på Star Wars, når man ser Into the Badlands. Clipperen Sunny redder nemlig den unge mand med det noget mærkværdige navn M.K. (Aramis Knight) og tager ham ind som sin colt. Der er dog ikke meget ambivalent Anakin/Obi Wan-forhold mellem de to i seriens første tre afsnit, og første sæson er kun seks afsnit lang, så der er ikke meget at gøre godt med.

Tre afsnit inde kan Into the Badlands ikke finde ud af, om den er tilfreds med at være hårdtslående action. Hvert afsnit starter ellers effektivt med et blodigt slagsmål – smukt koreograferet af Hong Kong-stuntmanden Huan-Chiu Ku, der også stod bag slåskampene i Tiger på spring, drage i skjul. Men siden begynder problemerne, når der skal mere kød på fortællingen.

Seriens forskellige personager er endog meget karikerede, hvad end det er den loyale Sunny, naive M.K. eller Sunnys ultraonde baron, Quinn (Marton Csokas). Sidstnævnte går endda i seng med sin kommende kone Jade (Sarah Bolger), mens den nuværende, Lydia (Orla Brady), sidder hos deres døende søn, Ryder (Oliver Stark), i værelset ved siden af.

Det er hensynsløshed på et helt tegneserieagtigt niveau, der sådan set går fint i spænd med seriens kitschede æstetik, men som alligevel føles overdrevet ekstrem.

Sunny er naturligt nok en knudemand af en dræbermaskine, hvis mere komplekse sider kun langsomt bliver afdækket. Hans halvhemmelige forhold til fortets læge, den unge kvinde Veil (Madeleine Mantock), er sødt uskyldigt, men også begrænset af, at man hellere vil se ham banke modstandere i gulvet.

Et større problem er hans unge protege M.K., som burde være vores sympatiske holdepunkt. Det er simpelt hen svært at holde af og med den unge fyr, når han er så irriterende.

Ganske vist er han i vildrede over, hvor og hvem han i virkeligheden er, og hvem han kan stole på, men det undskylder ikke, at han oftest lader til at kede sig i samtalerne.

Into the Badlands virker som et meget ukarakteristisk projekt for instruktør David Dobkin, som står bag kameraet på alle seks afsnit. Han er nemlig bedst kendt som instruktøren bag komedien Wedding Crashers, men stod inden da faktisk bag en anden og forklarende film i denne sammenhæng: Shanghai Knights.

Actionkomedien fra 2003 med Jackie Chan og Owen Wilson i hovedrollerne er ikke bare fyldt med nævekampe, den er også skrevet af skaberne bag Into the Badlands, Alfred Gough og Miles Millar.

Men faktisk kunne man godt ønske, at Dobkin, Gough og Millar havde skelet lidt mere til deres fjollede komedie og blødt alvoren i den nye serie op. Into the Badlands er temmelig humorforladt, og selv når der gøres forsøg på at være morsomt kæk, er det med slidte klichéer a la: ” Jeg bliver snart træt af at give dig bank.”

Til gengæld er der mere gods i kampscenerne, som er visualiseret på åbne marker, i smukke huse og – flottest af alt – i drivende regnvejr. Her kommer Into the Badlands til sin ret, og man glemmer for et øjeblik, at personerne dybest set er uinteressante.

Det virker dog kun, så længe eksempelvis Quinn og den rivaliserende baron The Widow (Emily Beecham) er i bombastisk kamp til døden. Dér er Into the Badlands en underholdende oplevelse, som desværre alt for ofte forstyrres af opstyltet dialog og flade karakterer.