festivalanmeldelse
13. feb. 2022
Beautiful Beings
Sturla Brandth Grøvlens billeder har en sansemættet impressionisme i Beautiful Beings, der på en gang vækker mindelser om det usentimentale teenageportræt Kids og balstyrisk barndomsromantik i Hushpuppy. Foto | Bastide Films

Beautiful Beings

Fremragende islandsk ungdomsfilm på Berlinalen vender brøsige mobberes ondskabsfuldhed til et menneskeklogt studie af sårbarhed bag toksisk maskulinitet.

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

”Tag den på!” råber mobberne efter Balli, da han har fisket sin sjaskvåde jakke op fra toilettet. 

Da er vi måske ti minutter inde i islandske Beautiful Beings, der er dansk coproducent og vises i sideprogrammet Panorama på Berlinalen. Balli er allerede blevet tæsket, ydmyget foran klassen og spyttet på af sine jævnaldrende. 

Nu er der noget, som slår klik i ham. 

Med et indestængt krigsbrøl går han i kødet på Addi, der står nærmest. Addi svarer igen ved at gribe en afbrændt kævle, der ligger på jorden, og hamre den lige i synet på Balli. 

De løber væk og efterlader Balli med en brækket næse og en hjernerystelse, erfarer de i nyhederne samme aften. 

Det er et råt miljø, Guðmundur Arnar Guðmundsson skildrer – Reykjavik set fra samfundets nederste trappetrin. Men Beautiful Beings viser os også kammeratskabet blandt de fjortenårige mobbere og dvæler ved drengenes gryende bevidsthed om, at de er fanget i en ond spiral. 

Det er den erkendelse, der får Addi til at gennemtrumfe, at Balli skal være en del af deres gruppe. Resten af filmen udfolder deres skiftevis forsigtige og fandenivoldske venskab. 

Drengene er ufatteligt godt valgt. 

Snorri Rafn Frímannsson spiller Siggi, der hævner sig på en voldelig stedfar ved at give hunden en spiller og fryse dens sæd i stedfarens isterninger. Han er mest en medløber med hang til kaotisk vold og rav i gaden. 

Viktor Benóný Benediktsson er uforglemmelig som det impulsstyrede store brød Konni – alfamobberen med sadistiske humørsvingninger og aggressivt konfronterende for at skjule sin usikkerhed. 

Guðmundur Arnar Guðmundssons intelligente manuskript afslører lag for lag, hvad der har gjort Konni så skrøbelig. 

Hans venskab med Birgir Dagur Bjarkasons Addi er historiens anker. Ingen af drengene har fædre at se op til. Men Addis far er i det mindste bare fraværende. En fraskilt alkoholiker, der i en sjov scene erklærer, at han er holdt op med at drikke. Med at drikke spiritus, hvorfor han lugter så meget af øl. 

Addi er den mest normale i gruppen, som han forklarer på lydsiden, da hans familie er den mindst sammenbrudte. 

Han har en snert af sin clairvoyante mors sans for livets skyggesider, og hans voldsomme drømme udfoldes som et – måske ikke helt nødvendigt – poetisk lag i en ellers realistisk fortælling. 

Det er dog netop denne følsomhed, der får ham til at opsøge Balli og nærmest afkræve ham venskab. Men det tager tid for det kuede mobbeoffer at se hans håndsrækning som andet end en raffineret form for mobberi. 

Áskell Einar Pálmasons afvigende blik og ængstelige føjelighed som Balli er hjerteskærende. Drengen er vokset op på øretævernes holdeplads med en brutal stedfar, hvis løsladelse fra fængslet fører til filmens klimaks. 

Historien forløses med en lidt bastant uafvendelighed. Det socialpsykologiske puslespil lægges uden store overraskelser. 

Imidlertid er miljøskildringen rå og nærværende, og norsk-danske Sturla Brandth Grøvlens kamera stirrer sig ikke blind på elendigheden. De smukke billeder har en sansemættet impressionisme, som ligger i forlængelse af fotografens arbejde på film som Shirley og Wendy

I nærbilleder afsløres den brutale hakkeorden som et forkvaklet udtryk for drengenes hengivenhed over for hinanden. Man risikerer ikke at blive afvist, hvis man giver en olfert i stedet for en krammer! 

Der er et ekko i Beautiful Beings af Larry Clarks usentimentale teenageportrætter som Kids og Bully, men også af den balstyriske barndomsromantik fra film som Hushpuppy og We the Animals

Guðmundur Arnar Guðmundsson debuterede med Heartstone, et andet sitrende portræt af unge på tærsklen til voksenlivet. 

Han er fascineret af ungdomsårenes ustadige identitetssøgen og skildrer med menneskeklog forståelse, hvordan vores første sociale bånd enten kan føre os videre eller holde os fast.

Titel:
Beautiful Beings 

Originaltitel:
Berdreymi 

Land:
Island, Danmark, Sverige 

År:
2022 

Instruktør:
Guðmundur Arnar Guðmundsson 

Manuskript:
Guðmundur Arnar Guðmundsson 

Medvirkende:
Birgir Dagur Bjarkason, Áskell Einar Pálmason, Viktor Benóný Benediktsson, Snorri Rafn Frímannsson 

Spilletid:
123 minutter 

Premiere:
11. februar på Berlinalen

Relevante artikler

Biografanmeldelse
29. maj 2017
Heartstone

Heartstone

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
22. jan. 2025
Mr. Nobody mod Putin

Mr. Nobody mod Putin

Biografanmeldelse
29. juli 2024
Sex

Sex

Biografanmeldelse
22. juni 2024
Kinds of Kindness

Kinds of Kindness

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Homeland den store Emmy-vinder
Nyhed
24. sep. 2012

Homeland den store Emmy-vinder

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!