Black Panther: Wakanda Forever

Black Panther gik sin sejrsgang verden over i 2018 med Marvel-universets første filmatiserede sorte superhelt. En milepæl for repræsentation af sorte mennesker i populærkulturen og en hyldest til afrikansk kultur, som nu viderebringes med efterfølgeren Black Panther: Wakanda Forever. 

Universet skildrer sorte menneskers stolthed i stedet for deres smerte. Og fortsættelsen er kommet til verden, på trods af at Chadwick Boseman, der spiller hovedrollen Kong T’Challa i den første film, døde tragisk i 2020. 

I fortsættelsen vender vi tilbage til det fiktive afrikanske land Wakanda, der er lamslået efter deres konges død. Dronning Ramonda og prinsesse Shuri prøver ihærdigt at stabilisere landet efter den store tragedie. 

Ramonda søger til den øde savanne for at udføre et særligt ritual, der skal bearbejde sorgen over Kong T’Challas død. Shuri derimod ser det som en indbildt fantasme, når hendes mor fortæller, at hun har mærket hans sjæl. 

De er med andre ord ikke enige om, hvordan landet kommer videre. 

Wakanda er et hyperæstetisk futuristisk samfund. Her sammenblandes rumskibe og fremtidsteknologi med det bedste fra traditionel afrikansk udsmykning. Landets vilde teknologiske udvikling er mulig takket være udvindingen af Vibranium, der også er kendt i Marvel-universet som metallet bag Captain Americas skjold. 

Tiltrækningskraften øges af det glimrende valg af musik med afrikanske toner. 

Men det fantastiske land eksisterer i en verden, der er nogenlunde, som vi kender den. Det er dermed noget af en kontrast, når der springes til et topmøde i en FN-lignende institution. Stive jakkesæt erstatter Wakandas dansende befolkning og farverige udsmykninger. 

Verdens stormagter vil købe Vibranium. De kan ikke tolerere, at Wakanda har noget så magtfuldt. Kampen om det dyrebare metal starter med pendant til Vestens evindelige rovdrift på Afrikas naturressourcer. 

En pointe, filmen ikke tøver med at gøre opmærksom på. 

Vibranium findes ikke kun i Wakanda. USA’s jagt på stoffet forstyrrer det ukendte, undersøiske kongerige Talokan ledet af Namor. Stammelignende, blå væsner transporteret af hvaler og spækhuggere udraderer den amerikanske boreplatform på ingen tid. 

I stedet for at fokusere på kampen mod Vesten påbegynder Wakanda og Talokan en krig om at blive verdens mægtigste land. Og spørgsmålet er, om Wakanda skal hævne fortidens udnyttelse og kolonisering af Afrika. 

Filmens skurk er ikke den mest overbevisende, men Tenoch Huerta leverer en stærk præstation som den manipulerende Namor. En barbarisk figur, der i bar overkrop og et spyd i hånden tager kampen op mod Wakandas fremtidsmaskiner. 

Kvinderne er de stærke ledere i Black Panther: Wakanda Forever. Ramonda og Shuri emmer af handlekraft og mod, og det bliver forstærket af skuespilpræstationerne. 

Letitia Wright udstråler en rå attitude, men har altid vores fulde sympati i rollen som den intelligente prinsesse Shuri. Der er mere traditionel magtudstråling i Angela Bassetts stålsatte ansigt som dronning Ramunda. 

Filmens fortælling ejer ikke samme gennemslagskraft, som vi kender fra etteren eller superheltefilm som The Dark Knight eller Iron Man. 

Men det er stadig en medrivende superheltefilm spækket med imponerende billeder i hæsblæsende actionscener og selvfølgelig med kække og charmerende oneliners. 

Selve kampen om Vibranium er ikke stærk nok til at bære hele filmen, men det fantastiske Wakanda og de karismatiske og stærke ledere sørger for, at man bliver revet med i den næsten tre timer lange film. 

Det enorme Marvel-univers er efterhånden et væv på kryds og tværs af referencer. Til tider fornemmer man en franchise, der ved, at de opnår fansenes kærlighed ved at være rundhåndet med referencerne. 

Men Black Panther: Wakanda Forver kan sagtens nydes af andre end Marvel-fans. Atmosfæren er overbevisende. Med dans og livsglæde er det afrikanske Wakanda dragende som ingen andre superhelteuniverser.