A Blast

Hvor skal man flygte hen, når hele ens samfund er ved at gå i opløsning? Når man er fanget med tre små børn om benene, en mand, der er ude at sejle, og en familie på randen af et økonomisk sammenbrud?

Tankerne farer gennem Marias hoved og manifesterer sig som afmægtige knytnæveslag. Maria afleverer slagene i sin mand Yannis’ brystkasse, kaster en printer i hovedet på sin svoger og hiver sin mor ud af kørestolen, så hun til sidst ligger forsvarsløs på gulvet.

Frustrationen er til at tage at føle på i Syllas Tzoumerkas A Blast.

37-årige Tzoumerkas er en del af den bølge, der er skyllet op på Grækenlands solbeskinnede kyster de seneste år. På mikrobudgetter har en håndfuld filmskabere portrætteret absurditeten i det nærmest opløste græske samfund, og det er der kommet særdeles interessante film ud af.

Oftest er forældrene de antagonister, som forhindrer Grækenlands unge i at nå deres mål. Det er også tilfældet i A Blast. Forældrene bestyrer en lille købmandsbutik, som Maria og hendes søster Gogo skal overtage, men som Maria vredt konstaterer, har de arvet et skib, der er ved at synke. Moren har ikke indbetalt skat og efterlader dermed en kæmpe gæld til søstrene.

Syllas Tzoumerkas drama er dog anderledes end bølgens mest markante eksempler som Dogtooth og Attenberg. I stedet for allegori og surrealisme benytter filmen sig af hårdtslående realisme.

Det er afmagten, der er hovedpersonen i A Blast. Angeliki Papoulia (der spiller storesøsteren i Dogtooth) leverer en kraftpræstation som den magtesløse Maria, der pludselig indser meningsløsheden i sit liv. Hun er rasende på sin mand (Vassilis Doganis), sine forældre og sin egen fastlåste position. Alle hendes drømme er forduftet, og det kræver et drastisk valg at generobre friheden. Hun efterlader mand og børn, sætter sig ind i sin bil og kører væk.

A Blast lever på Papoulias voldsomme energiudladninger, men den skjulte stjerne i filmen er klipperen Kathrin Dietzel, der formår at holde energien oppe gennem hele filmen.

Dietzel klipper lydefrit mellem fortid og nutid i en sådan grad, at personerne bogstaveligt talt går ind og ud mellem tiderne.

Scenerne skifter mellem forelskede Maria og Yannis’ håbefulde fortid til den alt andet end lyse nutid. Familiens opløsning sker til tonerne af det evigt kværnende fjernsyn, der leverer nyheder om Grækenlands økonomiske kollaps. Og ligesom landets farlige balancegang på afgrundens rand er dramaturgien så løs i sin struktur, at den hele tiden er ved at opløse sig selv.

Det er noget af et kludetæppe Dietzel væver, men det virker utroligt befriende at få kastet scener i hovedet, som man selv må finde meningen bag.

Til tider går det dog galt.

Et tilbagevendende billede i puslespillet er en intens sexscene mellem Maria og Yannis, der stilistisk skiller sig ud med klassisk belysning og smuk colorgrading. Givetvis er stilskiftet indlagt så vi kan kende forskel på tiderne, men med Dietzels klipning er der ikke behov for yderligere mærkning.

Man kan også klandre Syllas Tzoumerkas for at score billige point på opmærksomhedskontoen, da Yannis pludselig har sex med en mand på det skib, hvor han er kaptajn. Mens Maria i sin deroute gør stop på en internetcafe for at se højlydt porno med anerkendende blikke fra de omkringsiddende, ældre mænd.

Det ændrer dog ikke ved, at A Blast er et vigtigt vidnesbyrd om tilstanden i Grækenlands unge generation. De kommer fra en middelklassebaggrund og er nu pludselig nyfattige, frataget enhver mulighed for indkomst og job. Det er en væsentlig problemstilling, og endnu mere væsentligt er det, at Grækenland bevarer en filmkultur, der tager problemerne op til debat.