BoJack Horseman – sæson 2

Netflix har for længst slået sit navn fast som producent af førsteklasses tv-serier med titler som House of Cards og Orange Is the New Black. Sidste år forsøgte streamingtjenesten sig med tegnefilm for voksenpublikummet med BoJack Horseman, der følger titelfiguren, en alkoholiseret Hollywood-has-been.

Og mens første sæson var løfterig, men dog svingende i kvalitet, lægger seriens anden sæson ud med seks stærke afsnit.

I slut-80’erne var hesten BoJack Horseman (Will Arnett) stjernen i sin egen sitcom, Horsin’ Around. Men succesen holdt ikke, og han endte som selvmedlidende hverdagsalkoholiker i periferien af Hollywoods bevidsthed.

I seriens første sæson prøvede BoJack at rehabilitere sig ved at få ghostwriter’en Diane (Alison Brie) til at skrive en rosende biografi. Det gik naturligvis galt, og i de sidste scener var den afdankede skuespiller endnu mere desperat og i endnu større krise, end da serien begyndte.

Efter den gedigne nedtur skydes BoJack Horseman sæson 2 i gang med et comeback-forsøg i drømmeprojektet om BoJacks barndomshelt: væddeløbshesten Secretariat.

Det hele foregår i et parallel-Hollywood, hvor mennesker og antropomorfe dyr lever side om side.

BoJack er en ualmindeligt usympatisk hovedperson. Han er både selvmedlidende, selvhøjtidelig og selvsmagende. En dårlig ven, en dårlig kæreste og en dårlig skuespiller. Men kombineret med hans mindreværd og store skam gør det BoJack til en fantastisk hovedperson.

I ham smelter Bob Saget fra 90’er-serien Hænderne fulde sammen med Californications depraverede Hank Moody.

Ud over BoJack følger vi også hans tidligere agent, katten Princess Carolyn (Amy Sedaris), og hendes problemer på kontoret og i forholdet til kæresten Vincent Adultman (der i virkeligheden bare er et barn på stylter og i trenchcoat).

Samtidig møder vi Diane, der tidligere skrev bogen om BoJack. Hun er kæreste med den hovedløst optimistiske hund Mr. Peanutbutter (Paul F. Tompkins), der er BoJacks tidligere rival. Så også her kan hestens selvhad slå ud i lys lue hvert eneste øjeblik.

Slutteligt følger vi BoJacks menneskeven Todd (Aaron Paul). En forvirret bums, der ikke har styr på noget som helst, og som bor på BoJacks sofa, og vi møder ofte også BoJacks nye kæreste, uglen Wanda (Lisa Kudrow), der netop er vågnet fra en 30 år langt koma.

Ind og ud mellem disse centrale karakterer hvirvler en meget lang række mærkelige og virkelig sjove bifigurer, der varetages sikkert af store navne som Stanley Tucci, Kristen Schaal, Patton Oswalt og J.K. Simmons.

Humoren i BoJack Horseman er både forvirret og afslappet og leveringen er upåklagelig. Vittigheder sprøjtes ud med forrygende præcision og regelmæssighed. Men gradvist i løbet af de første par afsnit skifter fokus fra punchlinens latter til det hårde stik, den efterlader. Ja, ofte er serien faktisk mere sørgelig og knugende end hysterisk og sjov.

I anden sæsons første halvdel svinger BoJack Horseman da heller ikke på samme sort-hvide måde mellem komedie og drama, som tilfældet var i første sæson.

Skellet mellem det morsomme og det alvorlige er i højere grad udvisket og fusioneret i en både overraskende og lakonisk satire. Med blandingen af humor og tragedie bliver BoJack Horsemans figurer ikke latterlige, mens seriens tunge og meget seriøse emner bæres tværtimod effektfuldt frem i animationens lette udtryk.

En af BoJack Horsemans største gevinster er, at skaberen Raphael Bob-Waksberg har fået den amerikanske indie-tegneserietegner og blogfænomenet Lisa Hanawalt til at designe serien. Hendes streg er både klar, skarp og tv-venlig, men også tilpas organisk og uegal til, at det aldrig bliver kedeligt at se på.

Hollywoods sol- og farverige mylder bliver hos Hanawalt en mærkelig attraktion, når dyr og mennesker blander sig med hinanden i et stort virvar. Udtrykket er på en gang voksent og barnligt, men som med så meget andet lykkes BoJack Horseman i anden sæson fantastisk godt med at sætte sig mellem to stole.