The Bookshop

Der er engelsk charme for alle pengene i The Bookshop. Især Emily Mortimer og Bill Nighys skuespil i naturskønne områder er så friskt og rent, at man nærmest kan mærke vindens susen ud af lærredet. 

Børn hopper høfligt omkring, og folk passer deres forretninger. Filmens første scener efterlader ingen tvivl om, at vi er i et lille bysamfund, som endnu ikke er blevet korrumperet af den store omverden. 

Indtil en venlig enke ankommer med oprørske idéer, som snart vil tage pippet fra den lille by og beboerne i den. Året er 1959, og den frisindede og yderst belæste Florence Green slår sig ned i den lille by med en stor mission: Hun vil åbne en boghandel. 

En simpel og prisværdig tanke, som dog møder hård modstand fra lokale kræfter i form af byens prominente fru Gamart. Hun ønsker nemlig et smart kunstcenter, hvor boghandlen ligger, så Florence befinder sig midt i en kamp om ikke bare hendes boghandel, men også byens kulturelle sjæl. 

Sådan forløber handlingen i The Bookshop, der bestemt ikke vil gå over i historien som en af de mest actionfyldte film. Ikke desto mindre er det en film med et af verdens vigtigste budskaber: Vi må ikke glemme at læse! 

Det er utroligt værdifuldt at have adgang til verdens mangfoldige litteratur. Og det har vi i dag, men sådan har det ikke altid været. Der var en tid, hvor påpasselighed og uvidenhed blandet med frygt og usikkerhed fyldte mere i mennesker end lysten til at udvide sindet. 

Så når vi ser Florence Green fuld af ærefrygt åbne en kasse med en grønt indbundet bog med ordene Lolita på, så ved vi, at der er ved at ske en revolution. En bog kan ændre verden, men først skal man have adgang til den. 

Det er svært ikke at sammenligne The Bookshop med den lækre, lille guldklump Chocolat fra 2000. 

På samme måde ankommer den altid forførende Juliette Binoche til en stille, fransk by i det herrens år 1959, hvor hun med sin chokolade skaber røre, magi og frisind hos beboerne. 

I The Bookshop får Florence hjælp af en eneboer spillet til perfektion af Bill Nighy, men nogen vil nok mene, at Binoche er lidt mere heldig i form af hendes samarbejdspartner, som spilles af Johnny Depp. 

Emily Mortimer er den perfekte lærer til at åbne vores sind og ånd for glæden ved bøger i rollen som Florence Green. Måske er Florence også en smule for venlig for sit eget bedste. Hun får dog følgeskab af den unge Christine, som bliver hendes hjælper i boghandlen – og et rørende mentor/lærling-forhold udvikler sig. 

Det gør det i sådan en grad, at man til slut tænker, at det er Florence, som kunne have lært en vigtig lektie om menneskets sande natur af sin yngre medhjælper med det skarpe blik. 

Bill Nighy – kendt fra Love Actually og som Davy Jones i Pirates of the Caribbean-filmserien – er behageligt afdæmpet og alligevel udtryksfuld i rollen som den stille og elskværdige eneboer Edmund Brundish, der får et særligt forhold til Florence Green. 

Han henvender sig i nogle scener direkte til kameraet og læser et brev til Florence op. Det er en skam, at han ikke får mere plads i filmen. 

Samtidig bliver der blidt lagt en smule brænde på bålet. Den intrigante fru Gamart nærer tilsyneladende dybere følelser for den bryske, men også kærlige Edmund. Det demonstreres i en enkel scene, hvor Patricia Clarkson i rollen som den forsmåede kvinde med mange planer brillerer og viser, hvor meget en skuespiller kan udtrykke sig udelukkende med øjnene. 

The Bookshop fremhæver det enestående mod hos en kvinde, som nægter at lade enkelte mennesker styre en hel omverden med bureaukrati og kulturelt omsorgssvigt. 

Filmen emmer lige så meget af kærligheden til bøger og litteratur, som den med en venlig skolelærerpegefinger minder os om, at vi skal huske at give lysten til at læse bøger videre til den næste generation.