Dvd-anmeldelse
27. feb. 2017
Born to Be Blue
Ethan Hawke gør sit bedste for at efterligne den uforlignelige jazz-trompetist Chet Baker, men blegner fuldstændigt. Foto | Caitlin Cronenberg

Born to Be Blue

Biografisk drama om jazzmusikeren Chet Bakers liv er en anonym omgang, der ser stort på virkelighedens kendsgerninger.

Af Christian Braad Thomsen

Det går næsten altid galt, når der skal laves en film over en betydelig jazzmusikers liv, og det skyldes sikkert, at instruktøren aldrig er på niveau med den portrætterede kunstner.

Det gælder i hvert fald de to seneste forsøg, Miles Ahead og Chet Baker-filmen Born to Be Blue.

Chet Baker var i 1950’erne den førende cool-musiker på den amerikanske vestkyst. Han fastholdt en særlig skrøbelighed i sit spil, som om han ville gøre en dyd ud af sine tekniske mangler. Denne skrøbelighed blev et varemærke for hans særlige minimalisme. Han viste virkelig, at less is more.

Baker er vanskelig at efterligne, og det er filmens musikalske problem.

Den habile bebop-trompetist Kevin Turcotte gør sit bedste på lydsiden, og det samme gør skuespilleren Ethan Hawke, der forsøger at efterligne Bakers sang i blandt andet klassikeren My Funny Valentine, der faktisk blev ”opdaget” af Chet Baker for derefter at indgå i jazzens standardrepertoire.

Men det er ubegribeligt, at man fravalgte de originale indspilninger til filmen.

Den canadiske instruktør Robert Budreau har fået den krukkede idé at lade filmen begynde i 1966, hvor et filmhold er i gang med at lave en film om Bakers ungdom, mens resten af historien udspiller sig et par år senere.

Men det lykkes ham aldrig at forene nutid og fortid, og han ser stort på biografiske kendsgerninger. Det gælder ikke mindst den rolle, han tildeler Bakers instrumentkollegaer Miles Davis og Dizzy Gillespie, der medvirker i en scene, hvor de bestemt ikke var til stede i virkeligheden.

Ethan Hawke gør et noget anonymt indtryk som Baker, hvorimod Carmen Ejogo som hans kæreste er den eneste i filmen, som har star quality. Hun huskes som Martin Luther Kings kone i Selma.

Den bedste filmiske indføring i Chet Bakers liv og musik er fortsat Bruce Webers dokumentarfilm Let’s Get Lost fra 1988.

Titel:
Born to Be Blue

Land:
Storbritannien, Canada

År:
2015

Instruktør:
Robert Budreau

Manuskript:
Robert Budreau

Medvirkende:
Ethan Hawke, Carmen Ejogo, Kevin Hanchard

Spilletid:
97 minutter

Premiere:
Kan købes på dvd og lejes på Viaplay

Relevante artikler

Biografanmeldelse
27. juli 2016
Miles Ahead

Miles Ahead

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
05. okt. 2022
Peter von Kant

Peter von Kant

Biografanmeldelse
12. mar. 2014
Fortiden

Fortiden

Biografanmeldelse
31. juli 2013
Paradis Håb

Paradis Håb

Biografanmeldelse
10. juli 2013
Paradis Tro

Paradis Tro

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!