Calamity Jane – Vestens vilde datter

En dame i en western er gerne en dame i nød, spændt i stramme corsager og endnu strammere kønsroller.

Men de senere år har vi set flere western-kvinder tage kontrol over seksløberen og deres egen skæbne i film og serier som Godless, Damsel, Jane Got a Gun, The Homesman og Westworld.

Hvor er det befriende, at vi nu også har fået en familievenlig western, hvor det er en dame – nej, en tolvårig pige – der svinger lassoen og rider mod solnedgangen.

Calamity Jane – Vestens vilde datter samler alt det bedste fra western-værktøjskassen i en gæv Pippi-fortælling med guldminer, prærieulve, tyveknægte, action og imponerende animation.

Vi har set prærien i 50 nuancer af brunt, og det er svært at beskrive suget i maven, når den pludselig stråler i syren, karrygul, dybblå og varm pink.

Det er anden gang, at det franske produktionsselskab Maybe Movies samarbejder med det danske selskab Nørlum om en animationsfilm med en handlekraftig pige i front.

I 2015 debuterede Rémi Chayé med den smukke På toppen af verden om Sasha, der rejser mod Nordpolen for at finde sin morfar. Denne gang har instruktøren hentet inspiration fra en virkelig legende, der var cowgirl, før Butch Cassidy var knægt.

Calamity Janes borgerlige navn var Martha Jane Cannary.

Hun blev født i 1852 og gik over i western-mytologien for adskillige eventyr, blandt andet i guldgraverbyen Deadwood, og for at klæde sig i mandetøj. Hun var også altid kvinde for en runde solid saloon-pral, så hvad der er sandt og falsk i røverhistorierne, fortoner sig i tågen.

Derfor er det kun på sin plads, at Rémi Chayé har digtet en smule frit i denne coming of age-fortælling til hendes ære.

Vi møder Martha Jane som barn. Hendes familie har hægtet sig på en karavane af pionerer, som rejser mod den amerikanske drøm i Oregon. Der er tre børn og en far i vognen. Moren er død.

Karavanen bliver styret med hård hånd af Abraham, som på dansk har stemme af en brysk Lars Mikkelsen. Martha Janes far har småt med penge og er lidt af en klodsmajor, så familien havner nederst i hakkeordenen.

Da faren kommer til skade, er det op til Martha Jane (Ella Testa Kusk) at sørge for, at familien kommer frem. Hun trækker i sin fars bukser, lærer at styre vognen, svinge en lasso og beskytte sine søskende. Hun frygter ikke præriens vilde dyr.

Men kommentarerne fra de voksne, og særligt mobberiet fra Abrahams hovne søn Ethan, slår hårdt. En kvinde skal samle brænde, siger de. Hun må ikke styre hesten. Og hun må da slet ikke gå i drengetøj.

Hun begynder at drømme om et liv fyldt af eventyr, da hun møder den berejste soldat Samson, der har Nikolaj Coster-Waldaus opmuntrende stemme. Men da alle værdigenstande i karavanen en nat forsvinder, falder mistanken på problembarn nummer ét: Martha Jane.

Så hun griber tøjlerne og rider ud i natten for at skaffe tyvekosterne tilbage og rense sit navn.

Filmen er en frigørelsesrejse, en brav protest mod fællesskabets kassetænkning om, hvem du har lov til at være – især som ung kvinde.

Undervejs er der rørende og sjove øjeblikke. Der er også kærlige vink til gamle filmklassikere, som da en husmur med et velplaceret vindue vælter ned over en sur oberst til minde om Buster Keatons mest berømte stunt.

Men af og til bliver budskabet hamret lovligt bastant igennem. Karavanens piger fantaserer om at score den flotte soldat, mens Martha Jane fnyser, at hun da hellere selv vil være eventyrer end blot gifte sig med én.

Det er langt mere poetisk, når Rémi Chayé bruger den enkle, håndtegnede animation til at spejle Janes eventyrlyst. Der er slet ingen konturstreger. I stedet toner landskabet frem i en impressionistisk eksplosion af farveflader.

Sjældent har man set så rammende et billede på Det Vilde Vestens løfte om frihed.