Carmen Curlers – sæson 2

Sidst vi rullede Carmen Curlers ud af fjernsynshåret, gik det endelig forrygende for igangsætteren Axel Byvang.

Okay, der er skilsmisse, fordi Axel brænder mest for forretningen. Mens husmandskonen Birthe er trådt ud af bedriften og ind i krøllejernsfabrikken. For at tjene penge så hendes kræftramte husbond kan få den rette behandling.

Samtidig fungerer Matador-strukturen med at sætte nyrig kapital over for gamle penge i en familie, hvis ære og magt er vigende. Klassekamp som folkekomedie, mens der er amoriner i luften for to unge fra hver sin side af klasseskellet.

Her i anden sæson af Mette Heenos DR-serie Carmen Curlers går det endnu mere strygende for de to personer, Axel og Birthe, som udspalter sig som historiens hovedpersoner.

Axel er manisk virkelysten, og Birthe bliver i stigende grad klar over sine kompetencer som leder og fordeler. Året er 1965. Der eksperimenteres med lsd i behandlingen af mentalt syge, mens der i tidens livsstil og væremåde tælles ned til ungdomsoprøret tre år senere.

I første afsnit ankommer en håndfuld trendy amerikanere fra et internationalt kosmetikfirma a la de mondæne jakkemænd fra kultserien Mad Men.

De er på forretningsrejse med både ordreskrivning og rundvisning, men også til frynsegoder i form af mad og drikke og villige kvindfolk.

Det er en genre, Axel ikke kender, men lige før amerikanerne flygter til det søde liv i København, får Birthe sat en firmafest i scene på det lokale hotel. Det får konsekvenser, både gode og dårlige, imens kvinderne mere og mere opdager, at der et liv uden for ægteskabet, køkkenet og barnekammeret.

Der er en interessant trend i dansk tv-dramatik netop nu.

I folkekomediens regi og rammer fokuserer både TV 2 og DR på dengang for cirka 50 år siden, hvor kvinder for alvor kommer ud på arbejdsmarkedet, og en ny kvindebevidsthed bryder frem.

TV 2’s innovative Dansegarderoben foregår ganske vist ti år før Carmen Curlers og drejer sig om showbusiness. Men ligesom her i provinsfabrikken er motivkredsen kvindernes oprør socialt og seksuelt i diverse gradbøjninger.

Der er en rummeligere opfattelse af homoseksualitet, som er til stede i Carmen Curlers i form af en kvindeflirtende folkesangerinde samt en af Axels nære medarbejdere, der træder ud af bøsseskabet, mens hans kone føder på kontoret!

Amerikanerbesøget ligner nogle gange karikeret amerikanskhed i gamle folkekomedier, hvor yankeer altid er velhavende, men enfoldige båtnakker. Men de bliver faktisk optakten til seriens kriminelle spændingskurve.

På baggrund af de første glimrende fire af syv afsnit er der lagt ret meget brænde i plotovnen. Både i seriens kapitalistiske erhvervsliv og privatlivet, hvor bondesamfundets tusindårige traditionelle patriarkalske kønsopdeling er ved at smuldre.

Der ryges vitterlig mange smøger, så man tænker på, hvor mange mon siden får problemer med lungerne. Der drikkes ustandseligt øl af flaske, som om glasset endnu ikke er opfundet. Og hjemme på gården må far lave sovsen, fordi mor arbejder over og kommer sent hjem.

Men sådan er tidsånden vel især udsat for nostalgiske myter om dengang i 60’erne. Det svingende og skelsættende årti, som ændrede det meste, så alt kunne forblive næsten det samme.

Morten Hee Andersen er igen fantastisk god som Axel med sin entreprenante apparition med de gode viljer og idéer. Han vil så gerne gøre sin lille virksomhed til ét stort firma, der forvandles til en stor familie.

Maria Rossing som Birthe overtager på glimrende vis seriens episke energi. Den foretagsomme kvinde drømmer stort med sin chefs slukkede pibe i munden.

Plot og handling er ved at udvikle sig i retning af en socialhistorisk spændingsserie. Og det er helt i orden for min skyld.