The Climb

Den første scene i The Climb er et pragteksemplar på, hvordan man laver komik gennem kontraster og absurditet. 

To midaldrende mænd cykler op ad en bjergside. Den ene, Mike, ser trimmet ud og er iført moderigtige lycra-klæder. Den anden, Kyle, er noget mere kvabset og iført en skriggrøn skatercykelhjelm, brugte sneakers og en gul undertrøje. 

Styrkeforholdet er på plads. 

I et forsigtigt tempo kører Mike lidt foran Kyle, der kæmper med vejrtrækningen. Kun lyden af deres cykler og tunge åndedræt fylder lydbilledet. En hyggelig tur for to venner. 

”Mike, jeg skal giftes! Er det ikke bare fedt?” udbryder Kyle glædesfuldt.

”Fedt,” konstaterer Mike tørt. 

”Hun elsker mig for den, jeg er. Og jeg elsker hende for den, hun er. Jeg kan ikke vente med at skulle tilbringe resten af mit liv med hende.” 

”Kyle, jeg har været i seng med hende!” afbryder Mike hurtigt. 

”Hvad? Hvordan været i seng med hende?” spørger Kyle med vrede og smerte i stemmen. 

”Jamen, vi sov seksuelt sammen,” præciserer Mike. 

Pludselig er det ikke længere en venskabs-tur. Kyle råber, at han vil slå Mike ihjel. Mike kører fra ham. Kyle, der ikke længere kan forblive på cyklen, stiger af og løber i stedet op ad bjerget, mens han har cyklen over armen. 

Filmet i et lang one-take, hvor kameraet skifter mellem at falde tilbage mod den jagtende og fremad mod den jagede, slutter scenen med, at Mike får bank. Ikke af Kyle, men af en franskmand i en rød Citroën 2CV. 

Amerikanske Michael Angelo Covino debuterer med The Climb, der er en komedie båret af en ganske original fortælling og fyldt med vittige øjeblikke. 

Mike og Kyle, som spilles af henholdsvis Covino selv og medforfatter Kyle Marvin, er et giftigt venskab. Nok mest, fordi Mike er giftig. Han er egoistisk og grænsende til det narcissistiske. Der er dog heller ikke nogen, der kan lide ham – ud over altså Kyle og hans kæreste, som Mike ender med at gifte sig med efter bataljen på bjergsiden. 

Kyle er sympatisk og vil andre det bedste. Han vil egentlig bare elskes og finde en kvinde, der kan lide ham.

Spillefilmen startede som en kortfilm, og den er bygget op omkring syv kapitler, hvor der er måneder eller år imellem. Det giver et indblik i et langt, bittersødt venskab med opture og nedture – lidt på samme måde som i May el-Toukhys debut Lang historie kort. 

De to mænd mødes således nogle år efter hændelsen på cyklerne til begravelsen af Mikes kone og Kyles’ tidligere forlovede. Mike er ensom, fortvivlet og alene. Og han kommer op at slås med gravpersonalet, da han vil kaste jord på kisten. Det er kun tilladt, hvis man er en del af fagforeningen! 

Nogle måneder senere mødes de igen. 

Mike har fået mave, er fordrukken og en sørgelig eksistens. Kyle derimod har fået succes som jingle-skaber og fundet sammen med Marissa fra high school-tiden, hvor hun droppede ham som kæreste. 

Ved juletid inviteres den triste Mike hjem til Kyles familie, og selv om sårene ikke er helet, forsøger de alligevel på hver deres måde at finde hinanden. 

Som i de bedste komedier – for eksempel Little Miss Sunshine – hvirvles det sjove sammen med det triste. 

Og The Climb viser et filmisk overskud med de lange optagelser uden klip. Det giver fortællingen en visuel komik, når kameraet bevæger sig rundt mellem rum og personer og fanger de kommentarer, vi ellers ikke ville høre. Eller når der det føres fra et smukt øjeblik i en kirke ud på parkeringspladsen, hvor Mike kører galt. 

Komedien er måske den vanskeligste genre af alle, og som debutant er det imponerende, at 36-årige Michael Angelo Covino har et så sikkert blik for komikken i bromance-historien. Det tegner lovende for karrieren.