Conversations with Friends

Vennerne og ekskæresterne Frances og Bobbi går på universitetet sammen. Efter de sidste eksamener glider de to kvinder ud i en lun og overskyet sommerferie i et smukt indfanget Dublin.

Frances skriver lyrik, som de optræder med. Under en oplæsning om den materialistiske forlovelsesring som symbol på ægteskabets håbløshed får parret en kompliment af den succesrige forfatter Melissa (Jemima Kirke fra Girls).

Den charmerende og bramfri Bobbi (Sasha Lane fra American Honey) tryller hurtigt rosen om til en middagsinvitation. De to venner rammes begge af hver deres søde og syrlige crush på henholdsvis Melissa og hendes fåmælte ægtemand Nick (Joe Alwyn), en stereotyp skønhed med en lunken skuespillerkarriere.

Conversations with Friends er dvælende fortalt.

Man lulles umærkeligt fra det ene afsnit til det næste, og ligesom sommerferien summer serien af sløvhed og længsel, mens intensiteten simrer under overfladen. Frances går gennem gaderne og falder i staver ved køkkenbordet. Den sommerlige melankoli er på en gang kedelig og dragende.

I mødet mellem Frances og Nick opstår der øjeblikkeligt en fortrolighed. De er indadvendte og akavede i kontrast til Bobbi og Melissas flamboyante personligheder.

De indleder en affære, som føles ufortrøden og tøvende på samme tid.

Frances bærer på en stor længsel og går i knuder over misforståelser, der opstår som følge af hendes afventende tavshed.

Der er et tydeligt slægtskab med Normale mennesker, filmatiseringen af Sally Rooneys anden roman af samme titel. Conversations with Friends er Rooneys første roman, og har man dånet over Connells sølvhalskæde, er denne serie bestemt et kig værd.

Ligesom i Normale mennesker er der lækker længsel for alle pengene, men seriens smukke, tynde, hvide og selvpinende intelligente hovedpersoner er nogle gange vanskelige at forstå og dermed holde af.

Frances spilles med syrlig sødme af debutanten Alison Oliver. Hun er af få ord, men i forelskelsen blusser hun op ligesom sine røde kinder. Hendes naivitet og kejtede direkthed gør begæret desto mere glødende. Sexscenerne er sexede og båret af en særlig intensitet.

Flirten mellem Frances og Nick foregår først og fremmest gennem deres samtaler, når de er alene sammen eller over sms’er, der tikker løbende ind. Kombinationen af afmålthed, humor og intellekt fungerer godt, men den akavede kemi er indimellem svær at forstå.

Efter en vittighed om, at Frances bare vil have Nick på grund af hans udseende, tilføjer Frances: ”Har du overhovedet en personlighed?”

Det er for sjov, men hænger lidt for længe og tungt imellem de to. Den stille og ofte ordløse Nick er til tider et utroværdigt begærsobjekt.

At der denne gang er tale om et firkantsdrama, tilføjer uvægerligt flere komplikationer til Rooneys i forvejen knudrede karakterer. Det giver på den ene side en større nuancerigdom, men der er også en risiko for det modsatte, når de fire lidende kunstnere bliver for uudgrundelige.

Styrken i Conversations with Friends er, at den skildrer den fascinerende og frustrerende sommerkærlighed, de fleste af os kun alt for godt kan nikke genkendende til.