Dansk films bedste

En dum ko, et æg lagt af en syg høne og en bog skrevet af en af vores største digtere ligger på et bord. Danskere kommer ind fra gaden og prøver at gætte en film ud fra forskellige ledetråde.

I dette tilfælde er der naturligvis tale om Anders Thomas Jensens sorthumoristiske Blinkende lygter. Og hvis man elsker dansk film, giver DR’s nye program Dansk films bedste et underholdende blik bag kameraet.

En parade af danske filmfolk fortæller i otte afsnit af en halv times varighed historier om de sidste 40 års danske filmskat. De medvirkende er en blanding af skuespillere, instruktører og producere, som er sat sammen i par.

Nikolaj Lie Kaas og Anders Thomas Jensen fortæller i veloplagt pingpong historier fra optagelserne af Adams æbler. Den imponerende række af notabiliteter tæller også Bille August og Susanne Bier samt Paprika Steen og Lars Brygmann.

Men der er ingen Lars von Trier, Nicolas Winding Refn, Thomas Vinterberg eller Mads Mikkelsen.

Man kan ikke få det hele, men det er unægtelig lidt mærkeligt at måtte undvære Vinterberg i snakken om Festen, ligesom Nymphomaniac glimrer ved sit fravær i behandlingen af sex i dansk film.

Heldigvis er dem, som er med, gode til at give en masse af sig selv.

Vi kommer tættere på skuespillerne og får et indblik i, hvordan instruktørens personlighed skinner igennem i deres film. Fordi de er parret to og to, mærker man også forholdet mellem interviewpersonerne. Hos nogle skinner det seriøse arbejdsforhold igennem, mens andre griner sig igennem programmet.

Et par af højdepunkterne i de tre første afsnit, som er blevet stillet anmeldere til rådighed, er Lars Brygmanns tåkrummende ubehag ved at genopleve scenen med talen i Festen og Troels Lybys historie om den akavede optagelse af sexorgiet i Idioterne.

Afsnittene er inddelt i forskellige temaer som ”Forbudt kærlighed”, ”Familien”, ”Fester og gæster” og ”Danmark i krig”. Strukturen virker undertiden som spredehagl i stil med Nikolaj Lie Kaas’ uheldige ugleskud i Solkongen.

Det er svært at se, hvorfor ”Danmark i krig” er sat sammen med ”Venskab” i et afsnit. Så snart hvert tema er kommet i gang, tænker man dog ikke så meget over overgangene. Mange andre programmer ville have brugt en fortællerstemme til at binde tingene sammen, men det er beundringsværdigt at lade dansk film tale for sig selv.

Hvert afsnit gennemgår tre temaer, og det siger sig selv, at resultatet er en smule overfladisk. Med kun ti minutter om stilen i dansk film de sidste 40 år, er der grænser for, hvor dybtgående analysen kan blive.

Dansk films bedste ville have haft godt af at nøjes med et eller to temaer per afsnit.

Serien går i glimt mere end 40 år tilbage i tiden og viser scener fra sengekantsfilmen I tyrens tegn og Poul Bangs komedie Støv på hjernen fra 1961. Og så er der fundet plads til at tale om Dirch Passer, fordi Ghita Nørby medvirker i programmet og kan fortælle om sin oplevelse med ham under optagelserne af Tre piger i Paris.

Den slags gode historie gør Dansk films bedste til et underholdende og hyggeligt program. En hyldest af dansk films guldalder, der giver én lyst til at gense klassikerne eller få set dem, man har misset.