De tre musketerer: D’Artagnan

En ung mand forlader hjemmet i provinsen for at følge sine drømme. 

Så enkelt starter talrige beretninger. Fra bibelhistorien om Josefs medvind i Egypten til H.C. Andersende eventyr om Fyrtøjet og Hollywood-film som The Wolf of Wall Street. 

Uanset om de drives af nød eller lys, udvides hovedpersonens verdenssyn i hver fortælling, før de enten opnår stor succes eller fældes af hovmod. 

Netop hovmod kunne man frygte ville stå i vejen for den fyrige unge D’Artagnan, der i 1627 rejser fra Gascogne til Paris i håb om at tilslutte sig musketererne – kongens personlige garder. 

Den franske instruktør Martin Bourboulon kaster sig over Alexandre Dumas’ klassiske fortælling De tre musketerer, hvor den unge hovedperson ganske tilfældigt opdager en sammensværgelse mod tronen. 

Med hjælp af sine nye venner – musketererne Athos, Aramis og Porthos – forsøger han at standse rænkespillet og redde Frankrig. 

Filmen er blot den første i en serie, der fortsætter med en opfølger, som har fransk biografpremiere til december. 

Det er et ambitiøst projekt for Martin Bourboulon, som har instrueret et par jævne komedier samt Eiffel om arkitekten, der byggede Paris’ berømte tårn af samme navn. 

Men hvis anden del er lige så drømmende eskapistisk og drønspændende, kan det blive et triumftog for instruktøren. 

De sammenrottede musketerer ved ikke, hvem den egentlige fjende er. Ved hoffet misbruger Kardinal Richelieu flittigt sin indflydelse på den rådløse Kong Ludvig XIII, mens ærkefjenden England til hver en tid er parat til at invadere. 

Frankrig er desuden i opbrudstid, hvor de protestantiske huguenotter vil løsrive sig fra det katolske kongerige. 

De tre musketerer: D’Artagnan udfoldes med forrygende fægtekampe, et spændende persongalleri og optrevling af gåden, mens der er en spirende flirt mellem D’Artagnan og dronningens syerske Constance. 

Det er et slags kryds mellem moderne spion-thrillere som Tenet og historiske actionfilm a la Pirates of the Caribbean, men med fransk sensibilitet. Der bydes således på pittoreske optagelser fra kongeslottet Louvre fyldt med hofsnoge, mens actiongenrens biljagter erstattes med hæsblæsende ridt til hest. 

Da Disney offentliggjorde plakaten til Den lille havfrue med en brun skuespiller, så konservative kommentatorer rødt. Det gjorde de også, da det apokalyptiske drama The Last of Us inkluderede homoseksuelle karakterer. 

I mindre skala gælder det samme De tre musketerer: D’Artagnan, hvor Porthos flirter med D’Artagnan. Bogen er skrevet i 1844 – altså længe før nogen definerede deres seksualitet – men Dumas beskriver karakteren som affekteret og pyntesyg. 

Filmens Porthos værdsætter alle livets goder og sparker hverken mænd eller kvinder ud af sin seng. Det generer end ikke den fromme Aramis. 

Bogforlægget De tre musketerer er et fransk klenodie, der omskriver landets historiske traumer til et underholdende eventyr. 

Beskyldninger mod Marie Antoinettes umættelige lyster og ødsle livsstil op til Den Franske Revolution har inspireret sidehistorien om dronningens hemmelige affære med den britiske Hertug af Buckingham. 

Ses hun ikke snart med den berømte diamanthalskæde, som ifølge forlydende ligger i elskerens lomme, bekræftes rygtet. I sidste ende kan ydmygelsen vende kongens følgere imod ham, og frygten for borgerkrig lurer i horisonten. 

Foruden skønne Vicky Krieps som dronningen, Vincent Cassel som Athos og en fremragende præstation af François Civil som D’Artagnan byder filmen på Eva Green som spion og Louis Garrel som kongen. 

Ligesom Green og Garrels destruktive søskendepar i Bertoluccis kontroversielle The Dreamers forvansker de den naive hovedpersons perspektiv på sandheden. 

Persongalleriet er stort, men det er intet problem at følge med sådan en talentfuld skare. Tilsat actionmættet spænding og dygtig instruktion pustes der nyt liv i den klassiske fortælling.