Dem vi var

”Han er helt skæv i hovedet. Jeg tror, han har fået en blodprop i hjernen. Kristian, kan du bevæge dine arme?”

Stemmen skælver, men er samtidig overraskende fattet. Omridset af en hjerne toner frem i den mørke introsekvens, imens vi hører den kvindelige stemme forsøge at tackle skræmte børn i baggrunden, en rallende mand på gulvet og alarmcentralen i røret.

”Er ambulancen her ikke snart?”

Pædagogen Mette Line har været sammen med reklamemanden Kristian Boserup i tolv år. Gennem en montage af hjemmeoptagelser og gamle fotografier præsenteres et typisk københavnerpar med tjek på tilværelsen: Nyforelskede og solbrændte smiler de til os, der bliver skålet i fadøl, et par børn kommer til verden, og drømmehuset i forstaden bliver købt.

Alt er, som det skal være, men pludselig rammer katastrofen. 39-årige Kristian falder om med en blodprop i halsen, og iltmanglen bevirker, at Kristian mister en tredjedel af sine hjerneceller.

Dem vi var følger Mette Line og Kristian i det svære år efter ulykken. Sine Skibsholt observerer i klassisk fluen-på-væggen-stil, hvordan Kristian kæmper med sin genoptræning, da han er blevet lam i venstre side af kroppen, og Mette Line kæmper med at få en hverdag til at hænge sammen.

Det interessante ved dokumentaren er, at den forsøger at fokusere på de psykiske konsekvenser af en hjerneskade og de personligheds- og adfærdsændringer, mange oplever.

Hvert år bliver 12.500 danskere ramt af en hjerneskade, og undersøgelser viser, at et år efter skaden er den største udfordring for de flestes vedkommende det psyko-sociale område. De skjulte skader, som ingen kan se, er dem, der påvirker os mest som mennesker.

Kristian har svære hukommelsesproblemer, kan ikke organisere eller planlægge længere og har svært ved at se strukturer og simple systemer. Et af de mest skræmmende øjeblikke i dokumentaren er en simpel borddækning.

”Har jeg styr på det, eller har jeg ikke styr på det?” spørger Kristian og står lidt forstenet og kigger på de fire gafler og fire knive, der skal fordeles ud til de fire tallerkener. Efter at have hentet hjælp og flere knive og gafler i skuffen ender bordet med at blive dækket med et arsenal af overskudsgafler og knive.

Den tjekkede reklamemand, der før kunne jonglere med tusind bolde i en hektisk hverdag, er tydeligt frustreret og rasende over sine manglende evner. For temperamentet har også ændret sig, og oftere og oftere ryger han op i det røde felt.

Samtidig prøver den handlekraftige Mette Line at fokusere på de praktiske foranstaltninger. Hun hamrer og borer for at lave et værelse til Kristian i stueetagen, sætter håndtag på trappen udenfor, sørger for mad og børn og vasketøj. Men kysse ham, dét kan hun ikke.

Den mand, hun forelskede sig i, er væk. Og det er her, at dokumentaren for alvor bliver interessant. Hjernen styrer ens personlighed, og hvis den beskadiges, er man så stadigvæk den samme person? Og kan man elske en ny personlighed i den samme krop?

På et kritisk tidspunkt, hvor Mette Line bryder grædende sammen, efter at Kristian virkelig har været grov, trøster en plejer hende med ordene: ”Det er ikke Kristian, der taler. Det er hjerneskaden!”

Med en spilletid på blot 80 minutter er der ikke lang tid til at behandle problemstillingen, og man kunne derfor have ønsket, at Sine Skibsholt fra starten stillede skarpt på det psykologiske plan. Men første halvdel af dokumentaren fokuserer mere på den fysiske genoptræning og parret hver for sig. 

Det ændrer dog ikke på, at Dem vi var er et vigtigt vidnesbyrd om de mange ændringer, man som pårørende skal forholde sig til. Og på et mere overordnet plan er det en universel historie om kærlighed, roller og identitet, som vi alle kan lære noget af.