Det regner med frikadeller 2

Det er toerens forbandelse at stå i skyggen, at være næstbedst, og det gælder også for Det regner med frikadeller 2.

I den charmerende etter fra 2009 bygger den ivrige opfinderspirer Flint Lockwood en maskine, der kan lave vand om til mad. Men en række uheld skaber en enorm madstorm, der raserer Synkeby og begraver alt i bunker af føde. Heldigvis redder Flint dagen ved at ødelægge sin egen opfindelse.

I Det regner med frikadeller 2 har Flints store idol, opfindergeniet Chester V, og dennes firma Live Corp. overtaget oprydningen i Synkeby, mens alle byens indbyggere bliver genhuset. Men Chester V lægger skumle planer – han ved nemlig, at Flints maskine stadig fungerer.

Hvad skurken imidlertid ikke har regnet med er, at maskinen er løbet løbsk og er begyndt at skabe levende og intelligente maddyr! Flint, meteorologkæresten Sam, kæleaben Steve og en gruppe venner drager på ekspedition i Synkebys eksotiske madjungle – skarpt forfulgt af Chester V og hans folk.

Historien om helten, der bliver bedraget af sit idol og må kæmpe hårdt for sejren, er ikke synderligt original. Men filmens største problem er, at den ikke for alvor giver mening, hvis man ikke har set etteren. Det regner med frikadeller 2 åbner godt nok med et halvhjertet forsøg på at knytte an til den forudgående historie, men det bidrager bare yderligere til forvirringen.

Til gengæld er filmen både flot og sjov på overfladen. Det flyder med både billige og bizarre jokes – ofte i slapstick-genren – så der hele tiden er noget at grine af.

En af filmens mere raffinerede vittigheder er portrættet af skurken Chester V og hans firma Live Corp. (senere afsløres det, at Live ved spejlvending selvfølgelig betyder Evil!). Det er nemlig en fræk og rammende parodi på den afdøde Apple-stifter Steve Jobs. Han er en megaloman, yogadyrkende, zenbuddhistisk high tech-guru, der er genstand for en kultisk tilbedelse.

Alt, hvad han laver, har et kridhvidt og strømlinet look, der inviterer til grænseløst merforbrug, og hans logo er godt nok ikke et æble, men en anden letgenkendelig og smukt ironisk hverdagsgenstand: en elpære!

Filmens helt store attraktion er dog det fantastiske madjunglelandskab og de lige så fantastiske maddyr, der bebor Synkeby. Utallige mærkelige mad-dyr-hybrider springer frem over sirupsumpe og mælkefloder. Flamangoer, rejechimpanser, forårsløgsgiraffer og en hel veludviklet civilisation af syltede agurker og jordbær.

Det er en fornøjelse, hver gang ekspeditionen støder på nye maddyr, og det er i landskaberne, at animationsholdet for alvor folder sig ud og spiller med musklerne. Når det kører allerbedst, grænser den farvestrålende og energiske kreativitet sig næsten til blær, men heldigvis er entusiasmen og glæden tydeligt til stede fra start til slut. Her er der ikke sparet på sovsen.