Dice

”Jeg er på toppen af verden, mor.”

Sådan siger Andrew Dice Clay, iført sin karakteristiske læderjakke og -handsker og en smøg i flaben, i introsekvensen til den selvbiografiske serie Dice.

Problemet er bare, at det er arkivmateriale fra 1989, dengang Dice Man var en af verdens mest populære standup-komikere , der meget sjældent kom over bæltestedet. Sidst i introsekvensen ramler en bygning ned i Las Vegas, hvor den i dag 58-årige Dice bor med sin yngre kæreste Carmen (Natasha Leggero) og prøver at finde tilbage til fordums storhed.

Selv om han opholder sig i Nevadas storgamblende ørken, holder han med utallige variationer af ”Made in Brooklyn”-t-shirts fast i sin persona som søn af New York. Sammen med eftersøgningen af en afstøbning af hans pik fra 1989 er det den tydeligste markering af, at han lever på fortidens bedrifter.

Dice lægger sig i samme tradition som elskede komedieserier som Larry Davids Curb Your Enthusiasm og Louis C.K.’s Louie, hvis selvudstillende komik med sin kompleksitet har fungeret over mange sæsoner.

Det er til gengæld svært at forestille sig den noget mere entydige pik og patter-humor i Dice holde sig frisk over en årrække.

Første sæson er kun på seks afsnit af knap en halv time per styk, men allerede i løbet af dem begynder man at mærke en begyndende tomgang. I de første tre afsnit er tonen frisk, men efterhånden melder trætheden over røvhulspersona sig. Og når Dice bevæger sig ud i mere seriøst territorium, mister serien sin troværdighed.

Serien er bedst, når den fjollet leger med, hvor meget Dice i virkeligheden er den rolle, han spiller. Det lykkes i andet afsnit, hvor Oscar-vinderen Adrien Brody, en anden indfødt newyorker, som en del af sin method acting følger Dice i forberedelserne til rollen i et stykke om maskulinitet.

I den proces viser Dice sin seng til Brody og udbryder ganske uden ironi: ”Det er her, Dice knepper!”

Mens karakteren altså tager sig selv meget alvorligt, er serien ikke bange for at præsentere et selvironisk ego-nedbrud, der gør op med Dices macho-image.

Til gengæld kan Andrew Dice Clay som skuespiller ikke helt bære rollen, da han mangler den kompleksitet, serien i sidste ende stræber efter. Har man set ham spille sig selv i en gæsteoptræden i serien Entourage, bliver der ikke lagt frygteligt meget til portrættet, bortset fra at han selvfølgelig nu er i centrum med sit eget, meget lille følge.

Den eneste faste karakter ud over Dice og Carmen er hans bedste, og eneste, ven med det uforklarligt dumme navn Milkshake (Kevin Corrigan). Selv han optræder dog kun i korte optrin uden den store sammenhæng, og serien er derfor primært båret af Dices møder med forskellige gæstestjerner.

Det fungerer, når Adrien Brody spiller sig selv, mens folk som Lorraine Bracco og Michael Rapaport trods højtråbende præstationer ikke har nok at arbejde med som henholdsvis chef og gammel ven.

Man kunne have håbet, at Andrew Dice Clay efter en mindre genopblomstring med roller i Blue Jasmine og som krimi-katalysator i HBO-serien Vinyl nu endelig var tilbage.

Men det bliver altså ikke rollen som sig selv i Dice, der kommer til at give ham det store comeback.