Dumb Money

”Dumme penge” er normalt et begreb, vi bruger om dumme, værdiløse spontankøb. Men i Craig Gillespies komedie er det rige spekulanters øgenavn for amatørinvestorer. 

Dumb Money er den sande fortælling om YouTuberen Keith Gill (også kendt som Roaring Kitty), der med en solidarisk bevægelse på sociale medier paralyserede Wall Street og ændrede synet på individuelle investorer for stedse. 

Paul Dano (There Will Be Blood, Little Miss Sunshine) spiller Keith, som har lagt hele sin opsparing på 53.000 dollars i aktier fra GameStop – en forretningskæde, der måtte dreje nøglen om i Danmark i 2020, men stadig findes i USA. 

Som finansanalytiker ved Keith godt, at det på papiret er en dårlig forretning. Vi er midt i corona-epidemien, hvor selvisolation er blevet new normal. 

”Hvem bevæger sig ud fysisk for at købe computerspil, når du kan downloade dem hjemmefra?” lyder rationalet fra Wall Street, der har dømt kæden ude. 

Men Keith har et ømt hjerte for kæden og er overbevist om, at finanseksperterne tager fejl. For ham er GameStop ladet med nostalgi og er bevaringsværdigt. 

Ligesom den billige øl fra det lokale bryggeri, som fyren med katte-t-shirt insisterer på at drikke, når han er ude med sin slipsesmarte børsmæglerven, som prøver at prakke ham på den langt finere Heineken. 

Vennen begriber selvfølgelig ikke, hvad Keith ser i de værdiløse aktier, han lægger sine penge i. 

Den stenrige spekulant Gabe Plotkin, som Seth Rogen spiller med overbevisende privilegieblindhed, har imidlertid udset GameStop til at være et oplagt offer for såkaldt shorthandel. 

Det er en omvendt form for investering, hvor man profiterer på faldende kurser. Det kan stort set ikke gå galt. Men hvis det alligevel gør, risikerer man at falde i et bundløst hul af gæld. 

Plotkins strategi går ikke Keiths næse forbi. 

På et Reddit-forum for aktiehandlere opfordrer han fattigrøve som ham selv til at tage kampen op mod rigmandens gigantiske investeringsfond ved at købe GameStop-aktierne og holde på dem. 

”Diamond hands” lyder mantraet, der spreder sig på det sociale medie. Det vil nemlig give Plotkin en vigtig lærestreg. 

Keith har ingen ambitioner om at vælte sig i penge. Han lever et beskedent liv med kone og barn i et helt almindeligt boligkvarter i Massachusetts. En simpel mand med en stor retfærdighedssans, som helt uselvisk lægger sine penge dér, hvor han har hjertet med. 

Filmen understreger overbevisende den pointe. 

I takt med at bevægelsen mod Plotkin vokser, stiger værdien af GameStops aktier ironisk nok til astronomiske beløb. Plotkins fond bløder, da ingen vil sælge. 

Det er en sejlivet kamp mellem arbejderne og eliten, og at arbejderne triumferer, overgår Keith vildeste fantasi. Efter massiv mediedækning fanger sagen også parlamentets interesse. Og den bandanaklædte Robin Hood skal pludselig stå skoleret over for Kongressen. 

Paul Dano er glimrende i rollen som den joviale og snusfornuftige nørd, og Pete Davidson er brillant bøvet som hans bror og komiske sidekick. 

Familiemedlemmerne spiller i det hele taget en stor rolle. Det er i deres genkendelige selskab, at vi slapper af og sidder med et det-kender-jeg-godt-smil på læberne. 

De stiller de logiske spørgsmål, man brænder inde med i biografsalen: Hvorfor sælger du ikke, Keith? 

Men som filmen viser, da Keith, Plotkin og hans medsammensvorne skal forklare sig over for Kongressen, kommer man længst med ærlighed. 

På lillebrorens anbefaling løber Keith med bar dolk i tordenvejr, for i modsætning til de griske pengemænd, han er oppe i mod, har han intet at skjule. 

Han kan virkelig bare godt lide GameStops aktier. En nærmest brinkmannsk morale, der vil efterlade publikum med en sejrsklump i halsen og en stærk følelse af, at retfærdigheden har sejret.