Biografanmeldelse
06. okt. 2022
Elizabeth
Nyligt afdøde Elizabeth 2. af Storbritannien skildres respektfuldt i dokumentar, som blev lavet i anledning af dronningens 70 år på tronen. Foto | Free Range Films

Elizabeth

Dokumentar om den afdøde dronning er et empatisk og intelligent portræt af en kvinde, der satte sit aftryk på verden.

Af Leslie Felperin

Den engelske instruktør Roger Michell vil formentlig altid blive husket for Notting Hill, selv om han nåede at lave mange bedre film – såsom The Mother og Te med Damerne – før sin død i september 2021.

Kort forinden stod han bag den glimrende kupkomedie The Duke, der aldrig fik dansk biografpremiere, men som dvd-anmeldes i Ekko #92.

Men instruktørens sidste værk, som han arbejdede på indtil sin død, er en dokumentar om Dronning Elizabeth. Man kan spørge sig selv, om han mon nåede det, han ville med filmen.

Omvendt kan man sige, at eftersom filmen udelukkende består af arkivmateriale, fermt klippet sammen af Joanna Crickmay, var den aldrig en oplagt anledning til at spille med instruktørmusklerne.

Uanset hvem der førte skibet i mål, er det lykkedes Roger Michell og hans hold at skabe et nuanceret og intelligent portræt af en kvinde, der var et meget privat menneske, men verdenskendt som monark.

Filmens premiere var timet til at fejre dronningens 70 år på tronen, men ender i Danmark med at blive vist kort efter hendes død den 8. september – og næsten præcis et år efter instruktørens død. 

Alligevel er tonen ikke synderligt ærbødig. Respektfuld, jo, men på nærmest selvudslettende vis.

Filmen indeholder et sigende klip fra et talkshow, hvor den engelske komiker Dawn French forklarer, hvordan hun havde besluttet sig for ikke at neje, når hun mødte dronningen. Men da hun først stod over for den 96-årige regent, gik hun alligevel ned på ét knæ og grinte hysterisk af selv dronningens mest uskyldige bemærkninger.

Det er filmen i en nøddeskal.

Elizabeth giver et mådeholdent, sobert indblik i dronningens lange liv og levned. Filmen nøjes ikke med at skildre monarkiets pomp og pragt, men tackler også offentlighedens vrede over kongehusets reaktion på Prinsesse Dianas død.

Der er endda et klip af Prins Andrews nylige, katastrofale tv-interview, hvor han forsvarer sig mod anklagerne fra Virginia Giuffre, der hævder, at afdøde Jeffrey Epstein lokkede hende til at have sex med prinsen.

Andre steder har filmen fløjlshandsker på.

Når vi ser Elizabeth til hestevæddeløb – en af hendes store lidenskaber – er det svært ikke at holde af hende. Dronningen kan slet ikke skjule sin begejstring, men løber fra den kongelige loge og ned til væddeløbsbanen for at se, hvad der foregår.

Vi ser hende også til hest gennem livet – fra barnsben til alderdom.

Disse optagelser står i kontrast til de utallige andre transportmidler, vi ser dronningen blive fragtet rundt i. I utallige biler vinker hun på bagsædet, med tog kører hun gennem det skrumpende britiske imperium, og til søs er hun om bord på den royale yacht Britannia.

Da kongehuset måtte spare sidstnævnte væk, kneb dronningen ligefrem en tåre – i fuld offentlighed!

Elizabeth tegner et empatisk portræt og filosoferer samtidig over det at skildre et andet menneske på troværdig vis. Igen og igen ser vi dronningen blive foreviget af malere og fotografer som Annie Leibovitz. Afbildningerne reproduceres i det uendelige på alt fra puder til frimærker.

Der er også klip fra interviews med nogle af de mange skuespillere, som har spillet hende på film og tv: Helen Mirren i Stephen Frears’ The Queen samt Claire Foy og Olivia Colman i Peter Morgans The Crown. Det er helt på sin plads, for Elizabeth føles som en dokumentar skabt til det samme publikum.

Den trækker på grundig historisk research, men er hverken interesseret i at lovprise eller hudflette ”Firmaet”, som kongehuset kalder sig selv. I modsætning til forårets fjollede Diana-fantasi Spencer er Elizabeth ikke ude på at få hævn eller piske en stemning op.

Hvad der af og til gør, at den føles lidt tandløs og vægelsindet.

Men som dokumentarportræt er Elizabeth en sympatisk film. Den fejrer dronningens jubilæum med varme og ømhed. Og så er det en passende afskedssalut fra en talentfuld instruktør, der døde alt for tidligt – og fra en monark, der satte sit aftryk på verden.

Titel:
Elizabeth

Originaltitel:
Elizabeth: A Portrait in Part(s)

Land:
England

År:
2022

Instruktør:
Roger Michell

Medvirkende:
Dronning Elizabeth II, Prins Andrew, Helen Mirren, Claire Foy, Olivia Colman

Spilletid:
89 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for alle

Premiere:
13. oktober

Relevante artikler

Biografanmeldelse
24. jan. 2022
Spencer

Spencer

Biografanmeldelse
09. okt. 2018
Te med Damerne

Te med Damerne

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
05. dec. 2023
Sparta

Sparta

Biografanmeldelse
10. juli 2023
Bror og søster

Bror og søster

Biografanmeldelse
04. apr. 2023
Stille liv

Stille liv

Biografanmeldelse
17. jan. 2023
The Banshees of Inisherin

The Banshees of Inisherin

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!