Enough Said

Det følgende er ikke en ordveksling fra Nicole Holofceners femte spillefilm Enough Said, men fra magasinet Interview, hvor Holofcener udfritter instruktøren Spike Jonze om andet end hans film Hende.

Holofcener: ”Are you an ass man?” Jonze: ”Like a man who likes ass over breasts?” Holofcener: ”Yeah.” Jonze: ”I don’t ... I don’t know.” Holofcener: ”Do you shave your pubic hair?” Jonze: ”Wow, Nicole. These are great questions.”

Men det kunne lige så godt have været en dialog taget ud af en Holofcener-film. For den rammer meget præcist signaturen i hendes manuskripter: kreativ klasse-slapstick.

Hun var sidst på lærredet i Danmark med Friends with Money i 2006, hvor hverdagens komiske optrin og mere alvorlige emner blev leveret uden subtilt omsvøb. Men underholdende og fermt var det, som en søndag med tv-serien Friends – nu med nye venner som Frances McDormand og Joan Cusack, der er på vej mod 40’erne og bakser med det gammelkendte tema om, hvorvidt penge gør mennesker mere lykkelige.

Enough Said træder op i alderstabel og ned i årsindtægt.

Formen er stadig let, men kroppene mere erfaringsramte – både ind- og udvortes.

Men fornemmelsen af sitcom – og det at mestre samtalens kunst om ingenting – bliver forstærket af en stemme fra Seinfeld, nemlig Julia Louis-Dreyfus, som i sin tid spillede drengerøvenes pigeven Elaine.

Hendes medspiller, nu afdøde James Gandolfini, befinder sig til gengæld milevidt fra sin nervesvækkede og hårdtslående signaturrolle fra Sopranos.

Her leverer han varen som blød, skilsmisseramt arkivar, en tidslommemand, der kan recitere alt, der var i fjernsynet tilbage i 70’erne.

Holofcener slår tonen an i den velhavende ferieby Santa Monica, hvor Hollywood-drømme har det med at blive indfriet. Men ikke for single-moren Eva (Julia Louis-Dreyfus), der dagligt bakser sin massørbriks rundt til selvoptagede kunder, mens hun frygter datterens afrejse mod college.

Græsset er dog ikke grønnere hos psykiaterveninden og hendes mand, der nok har mere friværdi, men ikke gnisten af gnist tilbage i ægteskabet. Her lanceres det tematiske udgangspunkt for Enough Said: Alt det, du elskede ved ham eller hende engang, er det, du i sidste ende ikke kan udstå.

Albert (Gandolfini) kommer ind i billedet, da Eva møder ham til en fest i en kort ordveksling om gensidig mangel på attraktion.

Men en middagsinvitation fører til brunch, videre i seng og lige i armene på kimen til en old school-romantisk komedie – hvis ikke lige det var, fordi Evas nye massagekunde, som hun møder til selvsamme fest, viser sig at være Alberts ekskone Marianne (Catherine Keener).

Hvor de andre papegøjesnakker om ingenting, har Marianne, der også er digter og veninde med Joni Mitchell, noget på hjerte.

I sit gennemlækre hjem bruger hun timer på karaktermyrde sin overvægtige, enfoldige, halvimpotente og uambitiøse eksmand i detaljerede beskrivelser af alle de uvaner, han har forulempet hendes æstetik med gennem årene.

I takt med at Eva bliver hængende i sin kundes dyre møblement (uden at bekende kulør), overtager hun Mariannes giftpile og ender som en skygge af sit ellers så jordbundne jeg.

Da Evas skjulte dobbeltforhold afsløres, slår Enough Said fast med syvtommersøm, at kærlighed skal plejes med respekt.

Budskabet leveres i Holofceners tempofyldte, småsludrende og hårdt optrukne konstateringer. En balancegang mellem Woody Allen’sk langhalm og Gajol-æske-sandhed.

Holofceners styrke som både instruktør og manuskriptforfatter er, at hun trods gennemtærskede moraler alligevel leverer en film, der har en letfordøjelig og bevidst leg med klicheerne.

En veltalende voksenfilm med masser af holden i hånd.