Fars pige

Det er klassisk reality-tv. Forholdet mellem en far og hans datter skildres med håndholdt kamera, så alt hopper og danser, digitale effekter, der skal få det halve af det til at ligne Instagram-billeder og indimellem også hidsige klip, der skal genskabe dynamikken i en vild bytur med pigedrinks og fnisende, fransk undertøj.

Vi følger modeiværksætteren Jens Østergaard, der har startet tøjbutikskæden Copenhagen Luxe, og hans datter Alva Madsen, der er droppet ud af gymnasiet.

Inden længe tegnes et billede af et usædvanligt forhold, hvor Jens strammer snørerne i datterens korsage, og hvor hun spankulerer rundt i g-streng foran faren. Han tager prof-billeder af datteren, så har hun har noget til sin Instagram-profil, men han bruger hende også som decideret fotomodel.

Alva lever – skal vi tro – et liv i sus og dus med byture, shopping sprees og rejser til Paris. Og alt betales med daddys kreditkort.

Undervejs i seriens begyndelse bygges der en fortælling op, som er forførende enkel, men allerede i slutningen af afsnit to begynder det naive dobbeltportræt at slå revner.

Den totalt nulstillede blondine reflekterer over sit liv og over forholdet mellem overfladiskheden og den præstationsangst, som hun oplever. Og hendes lallede far giver verbalt udtryk for, at han faktisk godt ved, at datteren har et skrøbeligt selvbillede. Han erkender alvoren i, at hun er droppet ud af sin uddannelse og er totalt i vildrede med sit liv og sin identitet.

Helt bevidst støtter han hende midlertidigt til at stive selvtilliden af med overfladiske virkemidler, mens hun finder sig selv ordentligt.

Men indholdet i deres samtaler er så fjantet, at det hele virker næsten barnligt.

Modtagelsen af serien har været sindssyg.

Familien er blevet ramt af en decideret shitstorm. Lederskribenter på Berlingske har taget moralsk afstand fra hele familien. Professionelle psykologer har uden at blinke fjerndiagnosticeret den syttenårige teenager og kædet overforbruget sammen med en narcissistisk tomhedsfornemmelse. Gud og hver mand har på de sociale medier udskreget faren til at være alt fra incestuøs til at bedrive decideret omsorgssvigt.

Det er mest tankevækkende ved serien er imidlertid, at den åbenlyse provokation ædes råt – selv af normalt kritiske journalister på seriøse aviser.

Selv siger faren Jens i interviews, endda i de selvsamme aviser, at han og datteren skam er fuldstændigt klar over, at de laver reality-fjernsyn. De har ”givet den gas” foran kameraet for underholdningens skyld. Og folk må jo være idioter, hvis de tror, at tv er virkelighed.

For faktisk – forklarer han – har Alva selv tjent alle pengene som model i Asien. Hendes Paris-tur var underlagt et stramt budget. Og det hele ændrer sig markant og bliver mere nuanceret, når man ser serien færdig, lover han.

Ganske rigtigt. Allerede i teaseren for næste afsnit er Alva i fuld gang med at tage de første spæde skridt som iværksætter, da hun i små, æggende billeder lancerer et spritnyt kosmetikmærke.

Det mest pudsige ved modtagelsen er imidlertid, at alle tilsyneladende helt overser det faktum, at denne far reelt bruger en masse tid sammen med sin usikre datter. Han inviterer hende indenfor i sin egen modeverden, og han deltager levende i hendes ungdomsunivers. Han støtter hende og rådgiver hende, ja, og forkæler hende.

Men faktisk er det mest slående, at han simpelthen bruger tid på hende – blandt andet på at lave en reality-serie sammen med hende.

Kritikerne overser også det allermest udspekulerede. At det hele jo samtidig er én lang reklame for både datterens nye kosmetikmærke og for farens gamle butikskæde. Denne anmelder havde for eksempel aldrig så meget som hørt om Copenhagen Luxe før serien. Det har han nu. Takket været Fars pige. Og – bag det hele – pigens far.

Smart, ik’?