Fauda – sæson 2

I Netflix’ israelske hitserie Fauda er enhver, man møder på gaden, en potentiel terrorist.

Seriens grundtone er paranoia, dramatikken er skruet helt op, og det gennemsnitlige tempo er intet mindre end hæsblæsende.

Fauda er oprindelig produceret af den israelske tv-station Yes og blev efterfølgende overtaget af Netflix. Serien har vakt opsigt, fordi den med sin beretning om en israelsk antiterror-enhed både har vundet israelske og palæstinensiske seere.

Anden sæson er netop blevet tilgængelig på streamingtjenesten, og selv om konflikten mellem Israel og Palæstina givet er sat på spidsen, er serien stadig rå, effektiv og drønspændende.

Den seneste tid er den årelange konflikt om landområdet på ny blusset op.

Udløst af forskellige sammenfald – blandt andet Donald Trumps beslutning om at flytte den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem sammenfaldende med 70-årsdagen for staten Israels oprettelse – er alle konflikters moder igen stof i tv-nyheder og aviser.

Derfor har Netflix næppe kunnet ønske sig et bedre tidspunkt til at udsende anden sæson af Fauda end i slipstrømmen af mellemøstlig politisk furore og uroligheder i Gaza.

I Fauda følger vi især en israelsk antiterror-enhed, hvis seks-syv medlemmer ikke blot er kolleger, men også nære venner. I første sæson samarbejdede de israelske og palæstinensiske myndigheder for at holde den militante frihedsbevægelse/terrororganisation Hamas nede.

Det arbejde fortsætter hovedpersonen Doron (Lior Raz, der også er medskaber af serien) og hans kolleger med i den nye omgang.

Hovedfjenden hedder fortsat Walid, Vestbreddens mest eftersøgte terrorist. Han spilles forrygende farligt af Shadi Mar’i, der var god i første sæson, men for alvor udfolder sig nu. Som en mellemøstlig Shia LeBeouf er han manisk intens, skrøbelig, dedikeret og fuldstændigt utilregnelig som skurk.

Doron og resten af hans team får dog endnu mere kamp til stregen, da den unge Al Makdasi (Firas Nassar) bryder ud af Hamas og starter en endnu mere rabiat terroristcelle med forbindelser til ISIS.

Det er vanskeligt at få det forkromede overblik i Fauda, fordi serien holder et højt tempo, og fordi Israel-Palæstina-konflikten er et kludetæppe af interne konflikter, intriger og skjulte agendaer.

Det ændrer ikke på, at Fauda glider ubesværet. Afsnittene er blevet lidt længere i sæson to (omkring 40 minutter), så der er blevet mere tid til at udfolde karaktererne.

Det klæder serien.

Fauda er svagest i de scener, hvor manuskriptforfatterne glemmer konflikten og forsøger at skabe autentiske og personlige øjeblikke mellem karaktererne. Her fejler de, fordi replikkerne lyder for indstuderede og kunstige.

Og så er det et vedvarende problem, at personerne for ofte buldrer hovedløst frem i følelsesmæssig affekt, når enhver kan se fornuften i at tælle til ti og overveje situationen. Men det er en del af seriens dna, at alle har personlige aktier i konflikterne, så Doron og hans kolleger lader sig hurtigt rive med.

Seriens titel er arabisk for ”kaos”, og skaberne Avi Issacharoff og Lior Raz (der selv har en fortid i det israelske militær) er dygtige til at skabe en tydelig identitet. En identitet, der netop kan koges ned til kaotisk.

Alt i Fauda er råt, voldsomt og ultimativt. Alle kæmper for livet, og at vi må sige farvel til flere centrale karakterer, vidner om seriens ubønhørlighed.

Doron og hans kolleger er machomænd med svedige ansigter, fuldskæg og stramme t-shirts. Og selv om teamet ofte arbejder undercover, er deres foretrukne modus operandi at buldre frem.

Fauda er langt fra perfekt, men anden sæson er bravt underholdende og faktisk et nøk bedre end første sæson.