Five Days at Memorial

Træer vælter i vinden, og tagstenene flyver af husene, der er ved at blive opslugt af vandmasserne. 

Den tempofyldte montage af autentiske billeder fra orkanen i 2005 understreger, at serien er baseret på en virkelig historie. 

Katrina er en af USA’s værste naturkatastrofer i nyere tid. Den 29. august 2005 rammer orkanen Memorial Hospital i New Orleans særligt hårdt. Den efterfølgende sommer bliver doktor Anna Pou og to sygeplejersker sigtet for mord på flere patienter. 

De bliver renset for anklager et år efter, men nu bliver frifindelsen udfordret af serien Five Days at Memorial fra Apple TV+. 

Handlingen starter med to politibåde, der sejler gennem New Orleans, der bogstavelig talt er druknet. Undervejs passerer de et flag med Star and Stripes, der befinder sig under vand.

De har kurs mod Memorial Hospital, hvor 45 lig møder dem inde på hospitalet. 

Personalet har ført hospitalet igennem stormen, men det høje antal døde patienter sætter gang i en retssag om, hvad der er foregået i katastrofens sidste timer. 

Er patienter, der ikke kunne evakueres, blevet dræbt? 

Vi følger hospitalets sikkerhedschef, Susan Molderick, der med en fast beslutsomhed kommanderer personalet gennem den kaotiske nat. Men skuespiller Cherry Jones formår at vise Susans usikkerhed i kampen for at føre 2000 mennesker igennem orkanen. 

Til sidst lægger orkanen sig, og lægerne kan træde ud i solen som helte. 

Det ligner en lykkelig afslutning i seriens andet afsnit, men helvede er endnu ikke begyndt. Byens dæmning falder, og vandet vælter ind over New Orleans. 

De næste fire dage er ren overlevelse. Vandet siver ind i kælderen, strømmen går, og patienterne mangler medicin. 

Hospitalet ligner noget fra et tredjeverdensland, hvor de sveddryppende ansigter udstråler magtesløsheden hos de mange mennesker, der er fanget i bygningen. 

Og så er der altid lige en ekstra udfordring. Patienter skal evakueres, men helikopterlandingspladsen er i dårlig stand, da den ikke er blevet brugt i atten år. Mens alle holder vejret og iagttager helikopteren, klarer den landingen. 

Enkelte personhistorier får lov at træde frem i en handling, der ellers foregår i fugleperspektiv med ikke mindst de autentiske optagelser, der er så stærke, at de uvægerligt overskygger seriens egne billeder. 

Det individuelle plan lykkedes fint med Mark, der nægter at lade sin mors skæbne på hospitalet afgøres af redningspersonalet. I en båd sejler han hen til hospitalet og kæmper sig ind i den ellers lukkede bygning. Her finder han sin mor, skubber vagterne til side og løber ud med hende i favnen. 

Det er medrivende, og det er en skam, at vi ikke kommer tæt på flere bipersoner 

Hospitalet ligner mere og mere et mareridt, og den forværrede situation stiller personalet over for umulige valg.

Myndighederne svigter og kan ikke garantere nok evakueringer. 

Så hvem skal med først? De svageste patienter eller dem, som selv kan gå ombord på helikopteren? 

”Ingen levende patienter vil blive efterladt,” siger hospitalets sikkerhedschef. 

Sætningen vender personalets heltegerninger effektivt på hovedet, da Anna Pou og to sygeplejersker anklages for mord på fire patienter. 

Den chokerende serie lykkedes dermed at så tvivl om frikendelsen i retssagen om den virkelige katastrofe.