Fordi du er kvinde

Mens min mor stod i køkkenet og tilberedte julemaden, sad jeg i stuen med min far og bror. De læste avis og spillede computer. De vidste ikke, de samtidig deltog i et eksperiment. 

Jeg havde sat DR2’s nye serie om dansk kvindehistorie – Fordi du er kvinde – på fjernsynet. 

Her giver superkvinder som Ritt Bjerregaard, Lisbeth Knudsen og Sophie Løhde en indføring i, hvordan vilkårene har været for kvinder i sport, komik, kunst, politik, erhvervsliv og seksuelt på tværs af politisk spektrum og generationer. 

Indimellem giver DR’s righoldige nationalskat – arkivbilleder – liv til fortidens kvindeliv. Billie Eilish fylder lydbilledet som det unge tilsnit, der skal give formatet lidt spræl. 

Det er det nemmeste i verden at lave satire over formen. Fordi du er kvinde er tv’ets svar på rullekraven, men indholdet holder.

Da Bodil Nyboe Andersen bliver den første kvindelige chef for Nationalbanken, spørger en mandlig journalist, om kvinder ikke tænker anderledes, fordi de er vant til at stå for husholdningsbudgettet.

Komikerne Søs og Kirsten bliver spurgt, om de ikke har brug for hjælp til deres show. Underforstået: Det kan to kvinder ikke klare selv.

Fælles for kvinderne er, at de svarer venligt og tålmodigt på mændenes dumme spørgsmål. For det værst tænkelige er at blive udråbt til ”en skrigeskinke” og udelukket fra det gode, mandlige selskab.

Jeg testede Fordi du er kvinde på mænd af to generationer – min 60-årige far og min 24-årige bror – ud fra en overbevisning om, at det vigtigste publikum, en serie om kvindehistorie har, ikke er en akademikerfeminist som mig. 

Jeg ved godt, hvordan det er at blive overhørt eller seksualiseret. 

Seriens store styrke er, at den insisterer på, at kvinder først og fremmest af mennesker. Den viser, hvordan udsagn og argumenter imod kvinder har gjort os mindre. Vi pakkes ind i alle mulige forestillinger om vores ringe formåen sammen med lag af sminke og unødvendigt stof. 

I afsnittet om sport lyttede min bror opmærksomt. I 1980’erne mente man, at livet var for kort til kvindehåndhold! 

Senere lykkedes kvindelandsholdet med Anja Andersen i front at vinde guld for Danmark på trods af datidens ringeagt. ”Håndboldens Maradona,” kommenterede min bror, mens hans øjne sugede sig til skærmen. 

Resultatet af min lille undersøgelse er, at argumenterne og erfaringerne i Fordi du er kvinde er så stærke, at det kan få mænd med olie og hård hud på hænderne til at lytte.

Og handle, skulle det vise sig. 

I modsætning til DR’s Alle hader feminister, som denne anmelder måtte vride hænder igennem, er Fordi du er kvinde en serie om kvindesagen anno 2020. Den formår at fortælle en vigtig del af Danmarkshistorien, så den bliver vores alle sammens bagage. 

Helt som Thelma og Louise i Ridley Scotts roadmovie af samme navn påpeger over for en lummer lastbilchauffør, er sexisme noget, der går ud over søstre, mødre og kærester. Det er smerte, som i anden potens gør indtryk på mænd. 

Senere endte min mor i sofaen, fordi min bror insisterede på at tage opvasken. 

Desværre er den del kvindehistorien, der i efteråret herhjemme blev skrevet med versaler – #MeToo-bølgen – på det nærmeste udeladt i Fordi du er kvinde. 

I stedet fyldes afsnittet om sexisme af Louise Kjølsen (Twerk Queen), hvis projekt er elitært. Hun kæmper med resten af det veluddannede Girl Squard for retten til at optræde begavede og afklædte i medierne. 

Men selv om Sofie Lindes pointe om sexchikane startede i mediebranchen, rammer den ned på fabriksgulvet. 

I Fordi du er kvinde er det desværre primært eliten – erhvervslederne, akademikerne, politikerne, kunstnerne og sportsstjernerne – der fortæller den danske kvindehistorie. 

Hvor er kvinderne fra de tekniske uddannelser? Eller dem med anden etnisk baggrund? Pædagogerne? De ufaglærte? 

Dem håber jeg at se, når den fremragende DR-serie forhåbentlig forlænges med endnu en sæson. Der er rigeligt at afdække, og jeg tror godt, jeg kan samle familien om det endnu engang. 

Og så skal min mor også være med. Det skal min bror nok sørge for!