Friheden

”Der findes en måde, hvor vi kan få alt det, vi drømmer om,” siger Erik (Lars Ranthe) med et glimt i øjnene, mens han kigger på konen Nina (Lene Maria Christensen).

Hun er mere skeptisk. For det er ikke uden risici, og de har trods alt en sikker tilværelse.

Viaplay har givet sig i kast med en række originale serier. Seneste satsning er det danske svindlerdrama Friheden med hovedforfatter Thor Bjørn Krebs og instruktør Mikkel Serup bag roret.

Erik og Nina lever en trist og triviel hverdag. Forholdet knager, og efter sytten års ægteskab og to børn har familien mistet gnisten. De skændes over den manglende drypbakke, som gør, at forsikringen ikke dækker den ødelagte opvaskemaskine. Imens kører S-toget bogstavelig talt i deres baghave.

Men der var engang, hvor poserne under Eriks øjne var mindre. Parret levede et liv på farten som storsvindlere. Den tilværelse valgte de at lægge på hylden, da de fik børn. De flyttede til bydelen Friheden i Vestegnskommunen Hvidovre, som paradoksalt nok fik dem til at føle sig alt andet end fri.

En dag støder de ind i deres gamle samarbejdspartner Jacqueline (Lotte Andersen), som tilbyder dem et sidste stort svindelnummer mod en medicinalvirksomhed, hvor en million euro står på højkant.

Men meget er sket på sytten år. Kan det lade sig gøre både at være ansvarlige forældre og storsvindlere?

Blandingen af forstadslivet og den kriminelle løbebane er tærsket godt igennem i store serier som Breaking Bad og Weeds. Trods det er Friheden en velfortalt og underholdende omgang.

Det er stærke skuespilpræstationer over hele linjen, og særligt Lars Ranthe har publikum i sin hule hånd. Han viser eminent skuespil, når Erik svindler og jonglerer rundt mellem forskellige udtryk og figurer som byggemester, businessmand og PET-arbejder. Det trækker i smilebåndet, når han i rollen som byggemester afpresser forretningen, som ikke ville dække hans ødelagte opvaskemaskine.

Han truer med at grave hele forretningens grund op, fordi der er fundet danefæ, og uden problemer får han både ny opvaskemaskine og en iPad til datteren med hjem. Han har det stadig i sig!

Kemien mellem Lars Ranthe og Lene Maria Christensen er i top, og begge er karismatiske som de to svindlere med problemer på privatfronten.

Nina er modvillig, men tiltrukket af tanken om svindelnummeret. Det kriminelle bringer en glæde tilbage i deres banale hverdag. Gnisten i øjnene kommer glimtvis tilbage.

Lotte Andersen er kølig og uigennemskuelig i rollen som den smarte Jacqueline, der trækker i trådene. Hun er en interessant karakter, hvis motiver man efter de første tre afsnit stadig er nysgerrig og usikker på.

Dialogen er velskrevet, og den humoristiske tone fylder meget i serien. Sønnen Kaj vil have en ishockeykage med i skolen, men mor Nina bemærker tørt, at han går til curling. Og det er morsomt, når parret trækker på deres virkelige liv i de fiktive roller. I rollen som den arrogante businessmand Frank Zeller understreger Erik med foragt i stemmen, at man da ikke kan køre rundt i kassecykel som en taber fra Hvidovre.

Det er også spændende, når ægteparret under snu svindelnumre kaster rundt med falske identiteter og overbevisende søforklaringer.

Parret lever et dobbeltliv, hvor der veksles mellem indbrud og lusekæmning. Og serien balancerer således perfekt mellem privatlivets problemer og det professionelle svindelnummer. Kontrasten mellem de to verdener er stor, og netop parrets problemer med at holde dem adskilt er med til at gøre serien interessant.

Mens Nina får lavet falske fingeraftryk, må hun tage et opkald fra en bekymret forælder, hvis barn har været oppe at slås med Kaj.

Det ser særdeles lovende ud. Man er nysgerrig på, hvordan det kommer til at gå både med det store svindelnummer og den lille familie fra Friheden.