Cph Pix 2018
04. okt. 2018
Galveston
Galveston med Ben Foster og Elle Fanning trækker på samme melankolske sydstatsstemning som den populære serie True Detective. Foto | Seth F. Johnson

Galveston

Filmatisering af True Detective-skaberens roman dyrker sydstaternes melankoli, men savner gennemslagskraft.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

Ved første øjekast er der især én grund til, at Galveston er interessant for et bredt publikum, og den grund hedder Nic Pizzolatto.

Amerikaneren med det italiensk klingende navn er nemlig manden bag den populære HBO-serie True Detective, hvis tredje og stærkt imødesete afdeling er på vej. Første sæson af serien var fremragende, mens anden desværre var lidt af en skuffelse.

Galveston, der kommer til Danmark som en del af Cph Pix-programmet, er filmatiseringen af Pizzolattos roman af samme navn fra 2011. I lang tid blev danske Janus Metz sat i forbindelse med filmen, men han endte med at bruge sine kræfter på andre projekter.

Måske godt det samme, for filmen er endt et sted imellem det velfungerende og det intetsigende.

Og det skyldes sjovt nok ikke trækplastret Pizzolattos romanforlæg, at Galveston har noget at byde på. Men derimod gedigent godt instruktørarbejde, teknisk veludført filmhåndværk samt et par opløftende præstationer af hovedrollerne spillet af Ben Foster og Elle Fanning.

Filmens instruktør – franske Mélanie Laurent, der også selv er skuespiller og nok er mest kendt for sin rolle som den jødiske biografejer Shosanna i Inglourious Basterds – udfolder fortællingen om den terminale Roy med tålmodighed og interesse for filmens miljø.

Ligesom første sæson af True Detective er vi i USA’s sydstater omgivet af dampende hede, olieraffinaderier i horisonten og uendeligt lange landeveje, der skærer sig gennem det sumpede sceneri.

Det er Trump-land, hvor folk uden ironi har skilte med ordene ”Hell is real” stående i forhaven.

Roy (Ben Foster) er håndlanger for en lokal gangsterboss, men da et job løber af sporet og ender blodigt, må vores introverte knudemand tage flugten. Da han kort forinden har fået dårlige nyheder af sin læge, blæser han på det hele og tager den eneste overlevende med sig fra blodbadet, den unge prostituerede Raquel (Elle Fanning).

Sammen bevæger de sig ud på en fysisk såvel som personlig rejse gennem sydstatsland, så Galveston hurtigt får karakter af en roadmovie i noir-stil.

Her savner filmen dog pudsigt nok energi og fremdrift med det resultat, at Galveston i for lange perioder føles langsommelig og stillestående.

Trods ihærdigt arbejde af både Ben Foster og Elle Fanning er filmens hovedkarakterer nemlig ikke engagerende nok i samtlige 94 minutter. Dramaturgisk insisterer filmen længe og bevidst på at holde igen, afvente og lukke ned for sine karakterer, så man sjældent blive personligt engageret i Galveston.

Ad omveje får Roy og Raquel også selskab på deres rejse af Raquels lillesøster, men frygtelige hemmeligheder kommer efterhånden også frem. Undervejs agerer Roy skiftevis både reservefar, storebror og flirt med spirende følelser over for Raquel.

Der er bestemt vellykkede elementer i Galveston.

Mod slutningen er Roy blevet slået til plukfisk og flygter med et totalskadet ansigt gennem et vaskeri ud i en bil. Det er en scene, der i et langt og flydende klip følger Roys kamp for livet i betagende stil.

Grundtonen er mørk og fatalistisk. På den måde er der dele, som ligner en krydsning mellem True Detective og en støvet, mindre stilet sydstatsudgave af Nicolas Winding Refns Drive.

Det ændrer dog ikke på, at Mélanie Laurents film i sin helhed ikke er markant og gennemtrængende nok. Trods interessante navne som Nic Pizzolatto, Mélanie Laurent, Ben Foster og Elle Fanning ligner Galveston mest spildte kræfter og uforløst potentiale.

Titel:
Galveston

Land:
USA

År:
2018

Instruktør:
Mélanie Laurent

Manuskript:
Jim Hammett

Medvirkende:
Ben Foster, Elle Fanning, Beau Bridges, Robert Aramayo

Spilletid:
94 minutter

Premiere:
2. oktober i CinemaxX og 7. oktober i Empire Bio på Cph Pix

Relevante artikler

Cph Pix 2018
01. okt. 2018
Leave No Trace

Leave No Trace

Fra samme skribent

Serieanmeldelse
29. okt. 2021
Overleverne

Overleverne

Biografanmeldelse
28. juli 2021
The Ice Road

The Ice Road

Serieanmeldelse
30. juni 2021
Efterskolen

Efterskolen

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Homeland den store Emmy-vinder
Nyhed
24. sep. 2012

Homeland den store Emmy-vinder

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!